Bliv frivillig

Frivillig i Odense Håndbold

I Odense Håndbold løser vi frivillige en lang række praktiske opgaver under afvikling af kampe og andre arrangementer i Sydbank Arena.

Vi er 100+ stærke, seje og arbejdsvillige frivillige, der er klar til at give en hånd med, når der er brug for det, og vi ser os selv som et fællesskab, hvor man er sociale og er sammen om at opleve.

Vi er opdelt i teams med faste opgaver og mødetider.

Her på siden kan du bl.a. læse mere om, hvilke teams du kan blive en del af, og hvilke teams der pt. er lukket for tilgang.

Dog optager vi frivillige i et ”Afløser Team”, hvorfra vi rekrutterer ud i de enkelte teams efter behov.

Teams, du kan blive en del af:

Vi er så privilegeret at være omgivet af en masse dygtige frivillige. Men, hvis du kunne tænke dig at blive en del af holdet, så kan du kontakte, Janne Madsen på: jm@odensehaandbold.dk og komme på venteliste.

Teams, som pt. er lukket for tilgang

  • Barer (Klargøring og salg i barer i bl.a. hallen)
  • Kamp (Modtagelse af dommere og udehold, teknisk møde, dommerbord og logning)
  • Billet (Klargøring af forhal salg og scanning af billetter og sæsonkort)
  • Merchandise (Klargøring af bod og salg af merchandise)
  • Teknik (Videooptagelse, opkobling og test af LED, opsætning af lys, speak mv.)
  • Værtinder (Klargøring og pasning af buffet til frivillige og frivilliges opholdsrum)
  • Reklamer (På- og afmontering af gulv- og bandereklamer, opstille LED-reklamer)
  • Service (Pladsanvisning af tilskuere, beredskab, brandvagt m.m.)
  •  VIP (Opstilling af borde og stole, borddækning, klargøre og passe bare og buffét samt oprydning)

Fordele som frivillig

 

  • Profiltøj
  • Mad og drikke ved hjemmekampe
  • Fribilletter til hjemmekampe
  • Årlig sommerfest med spillere, samarbejdspartnere og administration
  • Frivilligerfaring til dit CV
  • Et indblik i eventbranchen

Derudover har vi et fordelsprogram med rabatter og arrangementer hos udvalgte samarbejdspartnere.

Du bliver også en del af et socialt fællesskab, hvor du møder nye mennesker og får en masse gode håndboldoplevelser med dig hjem.

Vil du med på holdet?

 

Lyder det som noget for dig, eller vil du gerne vide mere, så kontakt:

Frivilligansvarlig i Odense Håndbold, Gert Andersen

Mail:ga@odensehaandbold.dk

Tlf.: 42 16 24 46