Det er ingen hemmelighed at Ayaka Ikehara har en stor fanskare. Det kan man bare se, når vi er i København, hvor 20-30 japanske tilskuere samles for at hylde en af de store stjerner på den japanske håndboldscene. Efter kampen mod Ajax København, havde Ayaka dog en særligt gæst der ventede, til store glæde for både spiller- og fan.
Yumeka Fujiwara, er japansk udvekslingsstudent i Danmark, hvor hun bor hos Joan i Munkebo. Yumeka spiller selv håndbold i Japan, og derfor havde hun et kæmpe ønske om at møde Ayaka Ikehara, som i mange år har repræsenteret det japanske kvindehåndboldlandshold. Joan, som Yumeka bor hos i Danmark, havde kontaktet Odense Håndbold for at høre om muligheden for et møde med Ayaka.
Det var heldigvis intet problem, og efter kampen mødte Ayaka sin store fan i Sydbank Arena. Det var helt tydeligt, at det var en stor ting for Yumeka, at møde et af sin store håndboldidoler. I Japan er håndbold stadig en nichesport, så det betød meget for Yumeka, at møde Ayaka Ikehara, som er en af de få kvindelige japanske håndboldspillere, der har fået international succes. Straks, slog de over japansk, til stor glæde for både Ayaka og Yumeka, som på deres modersmål havde mulighed for at udveksle en masse ting, der både indeholdt grin og smil. Efterfølgende fik Yumeka sin spillertrøje signeret af Ayaka, til evigt minde om tiden i Danmark og generelt, var det den perfekte afslutning på en i forvejen god kampdag.
Hvis du vil gøre som Yumeka og støtte Ayaka- og de andre i kampen mod Storhamar Håndball, så kan du stadig nå at købe billetter her: Billetter
//Odense Håndbold