I den seneste uge har der været landsholdsuge, hvor vi endnu engang var stærkt repræsenteret med tretten spillere fordelt på fire nationer.
Vi havde spillere med fra: Danmark, Holland, Sverige og Norge. De tre første kvalificerede sig alle, i den forgangne uge til EM 2024, som afholdes i: Ungarn, Schweiz og Østrig. Alt imens Norge er direkte kvalificeret, som forsvarende europamestre. Herunder får i et lille indblik i, hvordan landsholdsugen forløb for vores spillere.
Danmark, Althea Reinhardt, Elma Halilcevic, Helena Elver, Andrea Aagot Hansen & Mie Højlund: Spillede sig videre til EM 2024 uden de store problemer efter en samlet sejr over Polen på 65-53. 4 ud af 5 spillere spillede alle kampene, og kun Althea Reinhardt fik en pause i kamp to, efter hun stod en flot kamp nede i Polen.
Holland, Larissa Nusser, Dione Housheer, Bo van Wetering, Yara ten Holte & Nikita van der Vliet: Var overbevisende i deres sejre over Tjekkiet, hvor de samlet vandt 72-54. Alle vores spillere kom i aktion, og blandt de mange positive historier finder vi Nikita van der Vliet, der i kamp to brillerede med 6 mål.
Sverige, Nina Dano: bragede sammen med vores nordiske venner fra Island, og her var det svenskerne, som slap heldigst ud af det møde. Det vandt en samlet sejr på 74-47. Nina Dano lavede 8 mål og 4 assist over to kampe og var dermed med til at sikre Sverige kvalifikation til EM 2024.
Norge, Thale Rushfeldt Deila & Maren Aardahl: de forsvarende europamestre spiller ikke kvalifikation, men derimod en mini turnering mod de tre værtsbyer for EM 2024: Ungarn, Schweiz og Østrig. Norge spillede begge deres kampe mod Østrig og vandt samlet 82-44. Maren Aardahl og Thale Rushfeldt Deila scorede henholdsvis 3 og 4 mål, hvor Maren Aardahl sad over i kamp to.
Du kan opleve alle vores landsholdsspillere i Sydbank Arena, når vi spiller vores sidste hjemmekampe i grundspillet, startende med d. 10. marts kl.14.00 mod Ringkøbing. Du finder dine billetter her!
//Odense Håndbold