29. juni 2023

Tidligere norsk landsholdsmålmand bliver målmandstræner i Odense Håndbold…

Vi tilknytter Ole Erevik til ledertruppen, hvor han i den kommende sæson skal arbejde sammen med vores målmands-trio og dermed være med til, at udvikle dem på og udenfor banen – både individuelt og som gruppe.

Ole Erevik kommer med stor erfaring fra en lang karriere som målmand, i flere forskellige ligaer, blandt andet den danske, hvor han har spillet for både KIF Kolding, Aalborg Håndbold og GOG. Han har ligeledes en lang årrække på det norske landshold med i bagagen, ligesom han har stort kendskab til kvindehåndbold via sit job som håndboldekspert for norsk Viasat, hvor han fortsat vil være tilknyttet sideløbende med jobbet i Odense Håndbold.

Vi glæder os enormt til at skyde sæsonen i gang, startende med pokalkampen d. 25/8, hvor vi gæster SønderjyskE  – første hjemmekamp i ligaen bliver mod Aarhus United i starten af September. Opstarten sparkes i gang d. 17. juli hvor hele truppen samles. Vi udsender programmet for træningskampene, når de sidste brikker er på plads.

Sportsdirektør, i Odense Håndbold Trine Nielsen, udtaler:

”Med tilføjelsen af Ole er ledertruppen omkring holdet på plads til den kommende sæson, og jeg syntes det er en virkelig god kapacitet vi får tilknyttet til vores målmands-trio, som jeg forventer mig meget af til den kommende sæson. Udover at være super dygtig omkring målmandsdelen, så er Erevik også en stærk personlighed at få ind på holdet. Der er altid godt humør når han er i nærheden og så er han meget målrettet og skarp i sit arbejde.” 

Vi glæder os til at byde Ole velkommen d.17. juli og ønsker jer alle en god sommer!

//Odense Håndbold

Del: