07. august 2025

Status på træningsopstart, træningslejr og de resterende kampe..

Tredje uge af opstartssæsonen er ved at nå til vejs ende, og selvom vi endnu har et par uger på træningsbanen før det går løs i Bambuni Super Cup d. 24. august. I Randers, er trænerteamet positive – og forventningsfulde – omkring den kommende sæson.

Vi har siden første træningsdag d. 21/7, haft flere positive oplevelser både på- og udenfor træningsbanen. Vi har blandt andet brugt en forlænget weekend på træningslejr i Østrig, sammen med Red Bull.

Samtidig har vi spillet to ud af i alt fire træningskampe, hvor vi har slået SønderjyskE håndbold med 41-23 i en velbesøgt hal i Middelfart, imens vi i går fik lov at låne Vejen Idrætscenter, til en træningskamp mod tyske Dortmund, som endte med en orange sejr på 42-18.

Netop træningskampen mod Dortmund, har vi taget en snak med assistenttræner Mark Strandgaard om, som du kan læse i overskrifter her:

  • Vi starter kampen stærkt ud med et godt og bevægeligt forsvar – Yara står godt og tager også de få åbne chancer som Dortmund får tilspillet sig.
  • Angrebsmæssigt startede Helene Fauske med at sætte spillet op, som gjorde at vi kom til rigtig gode chancer.
  • Med kontra fører vi med 8-9 mål efter 20 minutter mod et Dortmund hold, som ganske forståeligt virkede en anelse tunge og trætte med tre kampe på godt en uge.
  • Vi udnyttede hver en mulighed vi fik offensivt og vi viste tillige en stor styrke og bredde i holdet.
  • Vores tre nytilkommende spillere Ingvild, Markéta og Tina er faldet godt og nemt ind på holdet, og viser gode takter for den kommende sæson.
  • Vores 2.halvleg var samme gode historie som 1 halvleg var. Vi viser fortsat en stærk defensiv og løber hurtige og effektive kontra, som gjorde at vi hele tiden øgede afstanden til Dortmund.
  • En træningsuge mere havde gjort vores base endnu stærkere, hvilket er et positivt skridt mod sæsonstart, som vi ser meget frem til.

Der resterer endnu to træningskampe inden det går løs i Bambuni Super Cup’en d. 24. august, hvor vi står over for Team Esbjerg.

D. 13. august kl. 18.00 tager vi i Biocirc Arena, Viborg, imod franske Metz.

Blot tre dage senere, d. 16. august kl. 17.00 drager vi sydvest på til Haarby Hallerne, hvor vi støder sammen med Brest.

Billetsalget til sæsonåbneren hjemme mod Ikast Håndbold er i fuld gang – Du sikrer dig din billet på https://oh.eventii.dk/

//Odense Håndbold

Del: