Ragnhild er i gang med sin sidste sæson i orange.
I sommeren 2026 skal vi sige tak for nu til Ragnhild Valle Dahl, som fortsætter sin karriere uden for Odense, når hendes kontrakt udløber.
Ragnhild blev en del af Odense Håndbold i sommeren 2023 og har siden været med til at vinde både 2x Super Cup, DM-mesterskab og senest en pokaltitel i Kvindernes Pokalturnering. Ragnhild kom til Odense fra norske Vipers Kristiansand, og vi vil blandt andet huske Ragnhild for hendes pragtpræstation i kampen om DM-guldet 24/25, hvor hun i høj grad var med til at sikre sejren i Esbjerg.
Endnu venter vigtige kampe og store øjeblikke i den igangværende sæson, og vi ser frem til at kæmpe for Odense sammen med Ragnhild helt til sidste fløjt.
//Odense Håndbold