10. august 2023

Preseason: Gamle venner venter i Haarby…

Der venter en speciel kamp, når vi tager imod Györ, i Haarby Hallen hvor vi både kam se frem til et gensyn med et par velkendte ansigter, og en gentagelse af sidste sæson EHF Champions League-kvartfinale.

Det er ikke længe siden at vi tog imod Györ, i EHF Champions League-kvartfinale. På det tidspunkt hed vores trænerduo: Ulrik Kirkely og Kristian Danielsen, men denne gang er rollerne byttet om. For når vi møder Györ denne gang, så står Ulrik og Kristian på den anden bænk. Så foruden håndbold i verdensklasse, så bliver der også glædeligt gensyn i Haarby torsdag aften.

Vender vi blikket mod kampen i aften, så er der ingen tvivl om kvaliteten hos modstanderholdet. Vi så det senest i kvartfinale, og Györ er et hold, med verdensklassespillere på samtlige positioner, hvor også bredden udgør en styrke. Györ har endnu ikke spillet en træningskamp, så det bliver spændende at se hvor de står.

Vi har indtil videre spillet to træningskampe, hvor vi har mødt SønderjyskE og Brest Bretagne. Vi har trukket os sejrsrigt ud af begge kampe, hvor spillet i lange perioder har set imponerende godt ud. Formen virker god, og selvom vi stadig har nogle spillere der doseres lidt, så virker formen skarp hele vejen rundt. Sidsel Mejlvang er begyndt på sin anden sæson for Odense Håndbold, og hun glæder sig til aftenens kamp, hvor der venter en stærk modstander:

“Det er vel lige meget hvornår man møder Györ, så er det stort. Begge hold har fået nye trænere, så det er klart der er nogle ting som skal spilles til for begge hold. Det klart resultatet kan vi måske bruge til knap så meget nu, men alligevel så er der noget mentalt i at kunne tage en sejr. Jeg syntes det er dejligt at der er fuldt hus, og nu har vi trænet rigtig meget, så vi glæder os bare til at spille kampe igen.” 

“Det bliver ret sjovt at spille overfor Ulrik og Kristian. Det er ret sjovt at observerer forskellene på Ulrik og så Ole. Ulrik kan man høre hele tiden, og Ole kan man ikke høre hele tiden haha. Så der er meget forskel på hvor verbale de er, og hvornår de laver rettelserne i spillet.” 

Kampen i aften fløjtes i gang 18.30, i Haarby Hallen. Kampen er udsolgt, så det er desværre ikke muligt at købe billetter. Vi glæder os til at se jer i hallen!

//Odense Håndbold.

Del: