02. august 2023

Preaseason: Fransk modstand i IBF Arena…

Der venter os velkendte ansigter, når vi drager til Ikast og møder Brest Bretagne i anden træningskamp.

Der venter os en spændende træningskamp, i det jyske, når vi møder det franske storhold fra Brest Bretagne. Det er femte gang vi møder Brest, siden år 2022, og selvom denne kamp ikke har den store sportslige betydning, så er det alligevel et stærkt mandskab vi møder. Med spillere som; Foppa, Jaukovic, Jenny Carlson osv. så får vi den helt rette modstand frem mod sæsonstart. Derudover, et kig på en af de kommende modstandere i Champions League.

I sidste uge spillede vi vores første træningskamp mod SønderjyskE, i Vojens. Det var en kamp, med et flot fremmøde på lægterne, og til tider flot håndboldsspil, som vi vandt overbevisende 23-33. Vi gav uofficiel debut til: Yara Ten Holte, Ragnhild Valle Dahl, Elma Halilcevic, Malin Aune, Nikita van der Vliet og Nina Dano. Yara Ten Holte fik hele 1.halvleg, imens de andre fordelte spilletiden nogenlunde lige, med skift i løbet af kampen.

På trods af mange nye ansigter, og få træningstimer sammen, så var der fint flow i spillet og tempoet var ikke blevet glemt i sommerferie. En lille detalje fra kampe var vores nye, venstre fløj, Elma Halilcevic, der dækkede 5-1 forsvar med stor succes. Derudover var der en række spændende angrebskonstellationer, hvor især Ragnhild fik vist sig flot frem, men også Malin Aune, der smed det i kassen, som hun fik serveret. Alt i alt, var det en godkendt præstation, som var startskuddet på en preseason, der skal forberede os til pokalkampen d. 25. august mod SønderjyskE Håndbold.

Hele truppen drager til Vojens, og det forventes at alle kommer i kamp, men der tages forbehold for ændringer i løbet af dagen. Kunne du tænke dig at overværer kampen i Ikast, så skal du kontakte Ikast Håndbold.

//Odense Håndbold

Del: