Aftenens kamp bliver den sidste hjemmekamp i 2024, og der venter et traditionsrigt opgør i Sydbank Arena, når de grønblusede fra Viborg HK gæster.
Viborg HK har igennem mange sæsoner- og årrækker været en af de helt store klubber i dansk håndbold. Vi husker alle deres tre EHF Champions League-titler tilbage i 00’erne, hvor de også var stordominerende i den danske kvindeliga. Selvom Viborg HK har beholdt den grønne farve, så er det ikke det helt samme niveau, der er på det nuværende Viborg-hold. Økonomien har været presset, og gennemsnitsalderen er noget yngre end da Rikke Skov & Co. brillerede. Sidste Viborg HK vandt et dansk mesterskab var tilbage i 2013/2014-sæsonen, og det er heller ikke guld man kalkulerer med i denne sæson. Viborg har dog et spændende hold, som før nævnt er ungt, og fyldt med en masse talent. Christina Pedersen, Louise Søndergaard, Ida Marie Kaysen, Jana Mittún, er blot nogle af de talenter, som render rundt i Viborg HK, og som måske med tiden kan fornem fremtidens storhold. Vender vi blikket til denne sæson, så har Viborg HK startet godt. De har vundet de kampe de “skull”, og foruden en enkelt svipser i Silkeborg, i pokalturneringen, så kan man ikke sætte en finger på deres resultater. Vi har ikke tabt til dem i 14 kampe i streg, men Viborg er et af de hold, med esser i ærmet, som på deres gode dage kan skabe overraskelsen.
Facts om Viborg HK:
By: Viborg
Hjemmebane: BIOCIRC Arena
Cheftræner: Ole Bitsch
Topscorer: Christina Pedersen – 46 mål.
Sidste sæsons placering: Nr. 4 i gruppe 2 i mesterskabsslutspillet
Tilgange: Louise Bak Jensen, Henriette Hansen og Elma Örtemark.
Det er Lysa Tchaptchets’ første kamp mod Viborg og for Lysa, er sejren altid det vigtigste fremfor personlige triumfer.
“Kampen er rigtig vigtig. Det bliver et vigtigt afsæt til søndag, men det er et virkeligt stærkt hold vi møder som ligger nr.5. Vi skal vinde så vi fortsat er nummer et, og det tror jeg på vi kan. Jeg håber vi kan frustrerer dem med en gode defensiv. Det er hold med et stærkt stregspil, og som sagtens kan skyde ude bagfra, så jeg håber vi kan fortsætte vores gode form, og forsvare på vores måde, da det har været den bedste måde indtil videre.
Jeg fokuserer altid på mig selv og på holdet. Vi ved Viborg har en god stregspiller ligesom Brest har. Så der er ikke den store forskel. Vi skal være klar på det de kommer med. Jeg har det virkeligt godt i klubben. Truppen, orange power, byen og alting er så fint, og ja vejret… jeg er så overrasket over at vejret ikke er værre og at det er varmere end i Norge haha.”
Kampen kan ses direkte på TV2 Play kl. 20:00, men der er også plads til Sydbank Arena, hvor der er udsigt til at vil bliver +2.000 tilskuere for sjette kamp i streg. Du finder dine billetter her!
//Odense Håndbold