14. november 2023

Optakt: Odense Håndbold vs. SønderjyskE Håndbold…

I sæsonens næstsidste hjemmekamp- og kamp i det hele taget, byder vi sæsonens store overraskelse fra SønderjyskE op til dans, når vi skal forsøge at følge op på sidste uges gode takter. 

SønderjyskE har i denne sæson overrasket de fleste, hvor de allerede på nuværende tidspunkt har 2 point flere end de havde hele sidste sæsons grundspil. 14 point er det blevet til, og det sønderjyske mandskab er ubesejret i de seneste fire opgør, hvor det blandt andet er blevet til sejre over: København, Horsens og Aarhus United. Foruden flot træner arbejde af Peter Nielsen, så skal man kigge bagud, hvis man skal finde nøglen til SønderjyskEs’ succes. Forsvaret har været nøglen, hvor de med et målsnit imod, kun har lukket 26 mål ind pr. kamp, hvilket placerer dem på en øjeblikkelig fjerde plads i bedste defensiver. Det er et fysisk stærkt hold, som man slår sig på. Tager vi et kig på udvisninger så ligger de i top med 32 udvisninger, og det vidner om et hold med et klart defensivt koncept, som beror på at ødelægge modstanderens rytme, mest muligt. Udover dét, så har SønderjyskE en talentfuld keeper, som i denne sæson kom til fra Aarhus United. I samarbejde med Stine Broløs har den 24-årige Nora Persson stået en god sæson, hvor hun ligger på en redningsprocent på 32%, med afgørende præstationer i vigtige sejre over Købehavn og Aarhus United, hvor hun havde en gennemsnitlig redningsprocent på 38%. SønderjyskEs’ offensiv er præget af alsidighed, hvor rutinerede Line Uno styrer slagets gang, med Ida Lagerbon og Sarah Paulsen i afslutterens rolle. Sidste sæsons helt store profil Louise Ellebæk er tilbage fra skade, og kan blive et vigtigt aktiv i aftenens kamp, hvor vi skal ramme samme høje niveau, hvis vi skal have 2 point.

Malin Aune er opmærksom på SønderjyskEs’ høje niveau, men mener at det handler mest om at vi skal ramme vores eget niveau.

“SønderjyskE er et hold vi skal tage meget alvorligt. De har spillet god håndbold i denne sæson, så vi må spille godt for at kunne vinde kampen. Det er vigtig at vi klarer at spille et godt forsvar mod deres angrebsspil. Da kan vi få muligheden til å spille på våres gode kvaliteter og nå et højt niveau på vort spil.”

Malin føler sig rigtig godt tilpas på Fyn, som ligner noget hun kender hjemmefra.

“Jeg har det vældig bra her i Odense. Jeg trives godt både på holdet og i byen. Meget er som der jeg kommer fra, så da føles det også lidt som hjemme, og det er vældig godt at være i.”

Vi bliver rigtigt mange i Sydbank Arena i aften, men du kan stadig nå at finde din plads her: Billetter, sæsonkort & abonnement. 

//Odense Håndbold

Del: