28. januar 2025

Optakt: Odense Håndbold vs. Nykøbing/Falster Håndbold…

En ufrivillig, men dog tiltrængt pause på en uges tid bliver i aften afløst af klassisk håndboldbrag, når vi tager imod Nykøbing/Falster Håndbold i Sydbank Arena. 

Nykøbing/Falster Håndbold der de seneste år i grundspillet har været den evige 4’er, og sørme om de ikke ligger placeret der igen. Det har været en ujævn sæson, hvor det hård kampprogram med EHF Champions League har sat sine præg. Det er en EHF Champions League-plads de spillede sig til sidste år, hvor de senest besøgte Sydbank Arena, og overraskede alle med en samlet sejr i semifinalen. I denne sæson har de ellers driftssikre falstringer været til at tale med, og selvom de ligger nr. 4 med 19 point, så har de blandt andet smidt point til, Bjerringbro FH og Silkeborg/Voel, samt tabt til SønderjyskE i kvartfinalen i Santander Cup. Det hårde kampprogram kan helt sikkert tilskrives, men nørder man lidt dybere ind, så har NFH også manglet redninger. De lukker ikke akut mange mål ind, men redningerne er udeblevet og det har været kardinalpunktet indtil videre. Forklaringen skyldtes ikke altid keeperne, og noget som NFH normalt er kendt for, er at spille med få tekniske fejl, men sådan har det ikke været i år, hvor de ligger på 11 pr. kamp. NFH er stadig et profilfyldt hold, og vi skal holde et vågent øje med profilen, Mona Obaidli, som i denne sæson har imponeret med et væld af mål og assists, samt været den, NFH har kigget på, når tingene skulle afgøres.

Seneste kamp 10-09-2024 Nykøbing/Falster Håndbold vs. Odense Håndbold 18-35… var vores første udekamp i den nye sæson, og foruden en svær opgave, så var der revanche på spil. Det fik vi, da vi uddelte læsterlige klø på Falster, i vores nye pink målvogtertrøjer, der skabte magi nok til at holde Falstringerne nede på 18 mål. Vi havde en imponerende snert i angrebsspillet, hvor vi løb hen over NFH, hvilket meget vel også kan blive et tema i aften. Vi splittede NFH ad fra start, og især vores topscorer, Thale Rushfeldt Deila, viste prøver på det, vi har set i denne sæson; råstyrke, koldblodighed og håndboldklasse.

Selvsamme, Thale Rushfeldt Deila glæder til kampen mod NFH, der altid er fyldt med en masse energi.

“Det har været veldig dejligt at have lidt fri, (vi havde 4 dage fri) og det var fint at få set lidt til familien. Jeg føler at jeg har fået ladet op og kommer tilbage med mere energi efter at have været hjemme og fået koblet af lidt. Så nu er vi klar til kamp igen, hvor vi ved at de kommer hurtigt efter hinanden, startende med en sjov opgave mod NFH. 

Jeg tænker bare at vi må fortsætte med at spille godt sammen, også skal jeg fortsætte med at tage mine muligheder når de kommer. Skudtræningen kommer på de øvelser vi har med holdet, og det handler om få nok repetitioner samtidig som man hele tiden arbejder med at se på keeperne og variere skuddene. Derudover øver jeg mig meget på at have flere varianter af mit skud, og forhåbentligt kan man se det i denne sæson.”

Der venter endnu et håndboldbrag for Thale & Co. vi bliver rigtig mange på lægterne, og håber at se de sidste pladser fyldt ud inden kl.18:30. Du finder dine billetter her!

//Odense Håndbold

Del: