Det har næsten virket som en evighed, men nu er ventetiden ovre og tophåndbolden er tilbage i Sydbank Arena. Startende med et brag mod Ikast Håndbold.
Et Ikast-hold, som vi har haft usandsynligt svært ved at styre i denne sæson, hvor vi på hjemmebane havde alle muligheder for at løbe med sejren, men på udebane drog hjem med en øretæve sjældent set. Alt sammen betyder knap så meget nu, hvor vi går ind i den afgørende fase af sæsonen. Vi møder et stærkt Ikast-hold, det kan der ikke herske tvivl om. Kasper Christensen tropper har i denne sæson været mere stabile end førhen, og selvom de har jongleret i to turneringer, så har de spillet flot. Før landskampspausen led deres drømme om en kvartfinale dog et knæk, med et samlet nederlag til SG BBM Bietigheim. Det skal dog ikke tage noget fra deres europæiske kampagne, hvor de har hentet 10 sejre i 14 kampe. Ydermere, så mistede Ikast Håndbold 1. pladsen efter et nederlag til København Håndbold, så det er et såret og helt sikkert sultent hold vi møder. Begge hold er garant for mange mål, og har scoret 34 i snit pr. kamp. Så hvis ikke de to defensiver strammer sig an, så kunne vi sagtens få en målrig kamp i Sydbank Arena.
Skærp blikket på: Mie Højlund vs. Ingvild Bakkerud… som begge er landsholdsspillere og yderst vigtige for at deres hold lykkedes. Bakkerud har været hård ved os i denne sæson, med 19 mål i to kampe og generelt for sæsonen, så har hun lavet 125 mål og 76 assist, hvilket vidner hendes betydning for Ikast. Omvendt, så har Mie Højlund i denne sæson været mindre i målscorens rolle, men har til gengæld haft næst- eller tredjesidste hånd på 50% af vores mål i denne sæson. Ydermere, så har hun lavet 78 mål og 71 assist, så også her kan man se, hvor stor betydning hun har. Alt i alt to spillere med verdensklasse, der er værd at skærpe blikket på.
Mie Højlund er efterhånden en spillende legende i Odense Håndbold med +1000 mål og et hav af kampe, hvilket hun sætter lidt ord på her.
“Kampen i morgen er meget vigtig, både for vores placering i gruppen og for vores selvtillid videre frem. Vi har mange spillere, der kun lige er nået hjem fra vigtige kampe med landsholdet, og har derfor kun nået én fuld træning sammen. Derfor ønsker vi os naturligvis en god kamp, hvor vi bringer så meget intensitet ind i spillet som muligt. Vi skal være mere aggressive i vores forsvar. I tidligere opgør har vores problem ikke været at score mål, men derimod at kunne stå imod i forsvaret.
Det betyder enormt meget. Det har altid været stort for mig at trække den orange trøje over hovedet, og jeg drømmer stadig om flere titler med Odense Håndbold – titler som vi heldigvis stadig kæmper om i denne sæson.”
Vi glæder os til, endnu engang, at blive +2000 i Sydbank Arena, hvor vi forventer en forrygende stemning. Der er stadig lidt billetter at hente, og det kan du som altid gøre her!
//Odense Håndbold