Der er ikke længe til at det går løs i slutspillet. Vi ved allerede, at der venter en masse spændende kampe, men først skal vi have afsluttet grundspillet med manér.
Det gør vi bedst ved at slå HH Elite, når de gæster Sydbank Arena i aften. Vi skuffer ikke nogen ved at kalde HH Elites’ sæson for “skuffende”. Havde man spurgt de fleste eksperter før sæsonen, så havde HH Elite endt i slutspillet, og hvis ikke, så flirtede de i al fald ikke med de nederste pladser. Det er nu engang tilfældet for Horsens, som har haft en svær sæson med for få sejre, hvor især udebanen har voldt dem problemer. Efter jul har det dog set bedre ud, og her har man hentet 5 ud af 7 sejre i sæsonen. Så HH Elite kommer til Odense med en opadgående formkurve, hvor man efter de seneste 10 kampe havde kunnet placere dem som nr. 10. HH Elite største problem, er at de ikke har scoret nok mål. Det har dog ikke været playmaker, Mai Kargballes skyld. Hun har været en af de helt store lyspunkter for HH Elite, og bliver utroligt vigtig i nedrykningsspillet. Med sine 128 mål og 120 assist, så har Mai Kragballe haft sidste- eller næstsidste hånd på 34% af alle HH Elite mål. Hun var ikke med da vi mødte HH Elite tilbage i januar, men hun bliver helt sikkert et vigtigt aktiv for vores østjyske gæster i aften.
Seneste opgør d. 03-01-2024 HH Elite vs. Odense Håndbold 21-29… kan vel bedst betegnes som “sneboldkampen”. Det var tilbage i januar, hvor sneen dalede, og der var tvivl om kampens afvikling lige indtil det sidste. Vi havde uden tvivl kunnet afgøre det i en sneboldskamp, hvis ikke det var fordi vi havde to skarpe keepere, som gjorde ondt på HH Elite, med redningsprocenter på: Yara 43% og Althea 50%. Vi havde umådeligt svært ved at passere unge Mathilde Bisgaard, som stod en forrygende 2.halvleg.
Vores hollandske keeper Yara ten Holte, er ikke med mod HH Elite, men hun forsøger alligevel at hjælpe sine keeperkollegaer.
“Jeg har det fint. Det er lidt hårdt at være på sidelinjen, men jeg har en hård sommer foran mig, så det var nødvendigt at træde lidt på bremsen, så vi ikke forværrede noget. Men jeg tænker, at jeg snart er tilbage i træning. Vi er et stærkt keeperteam sammen med Ole Erevik. Vi kommunikerer meget om nogle situationer, men på det sidste har Althea og Freja sagtens kunne klare sig selv haha. Så her har min opgave været, at heppe på alle deres redninger og selvfølgelig Frejas mål.
Yara vil gerne godkende grundspillet, men ved også hvad der skal til i slutspillet.
“Overordnet så har vi spillet godt. Vi har haft nogle marginaler imod os, når vi har spillet mod Esbjerg og Ikast, men vi har vundet alle de andre kampe. Vi ved hvad vi skal gøre bedre, og vi vil gerne opnå en masse med det her hold, så jeg ved at alle kommer til at give de ekstra procenter i slutspillet.”
Vi bliver mange i aften. når HH Elite kommer på besøg. Det bliver helt sikkert en fest i Sydbank Arena, og hvis du vaklet mellem “skal – skal ikke”, så tøv ikke med at finde din billet her og så ses vi i Sydbank Arena!
//Odense Håndbold