07. september 2024

Optakt EHF Champions League: Odense Håndbold vs. HB Ludwigsburg…

Sommeren har endnu ikke forladt os. Men tophåndbolden ruller atter, og i eftermiddag tager vi hul på EHF Champions League, når tager imod HB Ludwigsburg. 

HB Ludwigsburg (tidligere SG BBM Bietigheim) tog fusen på alle sidste år, da de med et jævnt gruppespil, og enormt stærkt slutspil kvalificerede sig til Champions League-final4. Ikke en eneste ekspert havde før sæsonen spået dem en chancen for dét, men Jakob Vestergaards’ tropper imponerede, og det gik blandt andet udover os, i kvartfinalen. Alt sammen er fortid, og i eftermiddag starter en ny sæson, hvor vi atter første gang stifter bekendtskab med HB Ludwigsburg. Jakob Vestergaard er stadig på posten, og han har måtte se sin forsvarsgeneral, Kelly Dulfer og verdensklassekeeper, Gebriela Moreschi skifte klub over sommeren, hvor også sidste sæsons topscorer, Karolina Kudlacz-Gloc er ude med graviditet. Ind er kommet den svenske landsholdskeeper, Johanne Bundesen, og selvom bredden aldrig har været Ludwigsburgs’ største styrke, så er alle ovenstående hændelser en presboldt for Jakob Vestergaard. HB Ludwigsburg har omvendt hentet spændende spillere på det skandinaviske marked. Jenny Carlson kom til, som følge af økonomien i Buducnost, og hun skal med sin erfaring og vurderingsspil tage over efter Kudlacz-Gloc, hvor nytilkommende, Guro Nestaker skal hamre den ind ude fra. Uanset, så er der et topbrag i vente, når vi åbner EHF Champions League-gruppespillet.

Facts om HB Ludwigsburg: 

Land/by: Tyskland/Ludwigsburg  

Hjemmebane: MHP Arena 

Cheftræner: Jakob Vestergaard 

Sidste sæsons placering: nr.2, tabte finalen til Györ. 

Tilgange: Jenny Carlson, Valentina Klemencic, Julia Niewiadomska, Nicole Roth, Guro Nestaker & Viola Leuchter 

Helena Elver har ikke glemt sidste sæsons kvartfinale, men for vores stærke playmaker kommer det ikke til at have indflydelse på eftermiddagens kamp.

“Det er specielt at være en del af Champions League, fordi vi bliver testet mod verdens bedste hold hver eneste uge og udvikler os af det. Det giver os også en masse minder som hold. Vi får lov til at rejse rundt i Europa- og få en masse oplevelser samtidig med, at vi skal møde nogle af de bedste hold i verden. Det er ingen hemmelighed, at vores gruppe er en hård en af slagsen. Vi viste sidste sæson, at vi kan præstere og være med på den helt store scene, så vi vil gøre alt for at vinde så mange point som muligt i vores gruppe, og forhåbentligt kan det give os et godt udgangspunkt til play-off kampene.

Vi går ind til alle kampe med en kæmpe lyst til at vinde, men det er klart, at vi også gerne vil bevise overfor fans og sponsorer, og ikke mindst os selv, at vi kan tage revanche på søndag. Det er stadig ikke længe at vi alle har været samlet, men vores værdier om altid at kæmpe og give sig 100% bliver afgørende. Vi skal være fysiske i forsvaret, så vi giver de bedste forudsætninger for Yara og Althea. Derudover skal vi blive ved med at bygge videre på vores angrebsspil, som så godt ud mod Aalborg i onsdags.”

Vi glæder os til at se mange af jer i hallen, hvor i som altid kan møde spillerne efter kampen. Har du ikke fået billetter til dagens kamp. Så tøv ikke med at klikke her og find din plads!

//Odense Håndbold

Del: