Det er vores sidste hjemmekamp i EHF Champions League, og til dét, kunne vi faktisk ikke ønske os en bedre modstander end gruppens nr.1, Brest.
Et fransk hold fra en lille by på vestkysten, der i denne sæson har store ambitioner både i den hjemlige liga, og i EHF Champions League. Det cementerede de i sommers, da de hentede den russiske verdensstjerne, Anna Vyakhireva fra Vipers. Derudover, så skiftede de også på trænerposten. Ud gik Pablo Morel og ind kom den tidligere franske stjernspiller, Raphaëlle Tervel, som indtil videre nyder stor succes. I den hjemlige liga har de maksimumpoint, som altid side om side med deres onde ond, Metz. Men i EHF Champions League er der sket en forandring. De seneste par sæsoner har Brest været et stærkt midterhold, men har haft svært ved at blande sig med de bedste. Seks kampe inde i den nye EHF Champions League-sæson står Brest med 10 point, og foruden et smalt nederlag til Györ, så har Brest gjort rent bord, hvor de blandt andet har slået Team Esbjerg. Der venter derfor en hård- og anderledes duel i eftermiddag, hvor vi har statistikken med os, hvor vi ikke har tabt de seneste fire kampe mod Brest. Det er dog spørgsmålet hvor meget den kan bruges i kampen, når Brest kommer med et stjernespækket, fysisk og talentfuldt hold, der ledes af stjernerne Anna Vyakhireva og Pauletta Foppa.
Facts om Brest Bretagne Handball:
By: Brest (Frankrig)
Hjemmebane: Arena Brest
Cheftræner: Raphaëlle Tervel
Topscorer: Clarisse Mairot – 30 mål
Sidste sæsons placering: Play-off nederlag til Team Esbjerg.
Tilgange: Clarisse Mairot, Meline Nocandy, Anna Vyakhireva, Floriane André, Oriane Ondondo, Laura Kanor, Kristina Novak og Annika Lott.
Ændringen af højre back har gjort meget for Nikita van der Vliet, der dog er helt sikker på at holdet har løsningen til at stoppe Anna Vyakhireva.
“Brest har altid været et hold der har spillet meget hurtigt og nu har de en helt anden højre back (Anna Vyakhireva), hvilket vi skal være klar på. Hun kommer med en masse fart, og lægger gerne det første pres. Jeg tror meget af deres spil, i denne sæson, starter ved hende. Vi kan altid snakke om foregående kampe, og kigge på hvad der virkede for os der. Men jeg er sikker på det bliver en helt anden kamp. Både fordi Brest spiller anderledes, men også fordi vi spiller på en lidt anden måde. Vi skal være klar i 60 minutter, løbe godt hjem og sørge for at bryde deres kontrafase.
Uanset hvilken rolle jeg får på holdet, så forbereder jeg mig altid på samme måde. Det kan sagtens være at jeg spiller forskellige positioner, men det betyder ikke det store, for jeg kæmper altid 100% ude på banen!”
Topkamp, og så på en søndag. Det emmer af en rigtig håndboldsøndag, og mange har allerede valgt at købe billet til kampen. Men skulle du ikke have nået det, så kan du finde din billet her!
//Odense Håndbold