12. april 2024

Odenseansk nichevirksomhed er klar til håndbold…

For den odenseanske nichevirksomhed, Falck-Schmidt, var det ambitionen om at være de bedste, der trak dem i retning af Odense Håndbold. 

En nichevirksomhed som leverer teleskopmaste til alt fra: civilecensorer, kameraer, radarer, lasere etc. Det er deres primære produkt, og foruden at kunne være leveringsdygtige i maste der kan påmonteres, så kan Falck-Schmidt også leverer med undervogn, så masterne vil kunne trækkes efter et køretøj. CEO, Jan Falck-Schmidt, uddyber:

“De største brugere er amerikanerne, og det er dem vi eksporterer mest til. Vi er en virksomhed, hvor 99% af det vi laver er eksport. Hvis vi skulle leve af det danske marked, så var vi døde for længst” fortæller Jan Falck-Schmidt med et smil.

Falck-Schmidt stræber efter at være verdens bedste indenfor maste med store præcisionskrav. Men det er ikke blot teknologien, som driver værket hos Falck-Schmidt. Ambitionen om, at give soldaterne det rigtige værktøj når de udsendes, og dermed øge deres chancer for at vende retur, er den egentlige årsag til virksomhedens arbejde ifølge, CEO, Jan Falck-Schmidt.

“I sin tid lavede vi lidt, som man kan pudse vinduer med. Samtidigt arbejde vi på forsvarsmarkedet, men det var mere hen imod, at renovere- og modernisere køretøjer osv. Men vi tænkte, at det primære er soldaternes overlevelse og hvordan giver vi dem de bedste forudsætninger for at de kommer tilbage i live, sådan helt ultimativt. Den ultimative sikkerhed for soldaten, er hvis han/hun kan gøre, hvad der skal gøres, uden at kunne beskydes, og det var tankegangen bag ideen.

Det var den egentlige baggrund, men den nuværende forretning, er ligeså meget supportere og vedligeholde de systemer, der er udviklet, og som er på markedet i dag. Vi udvikler og sælger nyere versioner og teknologier, som kan erstatte de systemer, der blev købt for de her ca. 20 år siden. For eksempel, så er kravene til præcision og materialer skærpet gennem årene.”

 Vores sportslige resultater de seneste år, hvor vi har blandet os med verdenstoppen i kvindehåndbold, og stadigvæk gør det, var det som tændte en flamme hos Falck-Schmidt. Ambitionen om at ville være de bedste, og kunne konkurrere med de bedste i verden, er samme tilgang, som Falck-Schmidt går til markedet med.

“Jeg ved ikke hvem der ringede og spurgte om, hvorvidt vi ville lave et sponsorat. Dengang var vi måske ikke helt klar, men nu var tiden rigtig, og om ikke andet så kan du sige, at det er et aktiv for byen. Men det med, at Odense Håndbold vil være de bedste, de vil vinde hver gang, og der er ikke noget der er godt nok, andet end det bedste. Derudover, så har jeg været på besøg derude og det syntes jeg var et fedt produkt. Vi har måske ikke så meget behov for det lokale netværk, da vi eksporterer 99%, men vi syntes Odense Håndbold har et fedt produkt, og det kunne sagtens være noget for os og vores nuværende- samt potentielle kunder.”  udtaler, CEO, Jan Falck-Schmidt.

Vi glæder os over at byde Falck-Schmidt velkommen i Odense Håndbold.

//Odense Håndbold

 

Del: