På trods af den tilbagevendte sommervarme var der mødt en del op i Sydbank Arena til premierekampen. 1.534 tilskuere, havde fundet vej til de orange-sæder, og her kunne de se klasseforskel fra kampens start.
Kampen starter i et, hvad man kunne kalde premieretempo. Der var fuld fart over feltet, og vi gjorde fuldstændigt som cheftræner Ole Gustav Gjekstad havde prædiket, vi løb på alt hvad vi kunne. Det betød at Aarhus United havde meget svært ved at følge med, og Yara ten Holte stod med hele 80% efter 10 minutter. Kontraspillet fungerede og det var guf for Elma Halilcevic, der med sin fjerde scoring kunne gøre det til 8-1 efter 12 minutter. Kampen fortsatte i et dræbende tempo. Vi kom virkeligt ud med ild i øjnene, og vi fortsatte de fornemme defensive takter, som vi havde fået en smagsprøve på i Super Cuppen. Maren Aardahl og Nikita van der Vliet agerede boldværk i defensiven, alt imens Yara tog fra i målet. Det betød massere af målchancer, og en knusende føring på 14-2 efter 20 minutter. Især vores debuterende fløje Elma Halilcevic og Andrea Aagot Hansen gjorde sig særligt bemærket. Efter 22 minutter havde de lavet 9 mål tilsammen, uden at brænde et skud, imponerende! Vi fortsatte 1.halvleg i i samme stil, og der var en grad af klasseforskel i opgøre. Pauseføring på 20-6.
Efter pausen havde vi skiftet på stort set alle pladser. Freja Hammer, Larissa Nusser, Malin Aune, Bo van Wetering, Thale Deila og Sidsel Mejlvang var kommet ind, og de skulle lige i gang. Tempoet var stadig højt, men skarpheden manglede i et par situationer, og selvom Freja Hammer kom fint i gang i målet, så vandt Aarhus United de første 6 minutter. Herefter tog vi fat, og særligt Larissa Nusser kom godt igennem. Med sin tredje scoring gjorde hollænderen det til 25-9 efter 40 minutter. Men tingene kan gå stærkt i håndbold, og på 3 minutter, havde Dione Housheer, Larissa Nusser og især Thale Rushfeldt Deila udbygget føringen til 30-10 efter imponerende kontraspil, og jernhård defensiv. Når kampen er med så stor margin, så kommer der en periode hvor de hele smelter lidt sammen. Sådan en periode fik vi også i denne kamp, hvor vi “byttede” mål. Det ville Sidsel Mejlvang anderledes, og med hendes fjerde scoring gjorde hun det til 35-12 efter 51 minutter. Fra da af stod den på cruisecontrol, og vi var aldrig rigtigt truet. Det ender med en knusende sejr på: 42-19.
Topscorertitlen blev delt mellem hele tre spillere: Sidsel Mejlvang, Andrea Aagot Hansen og Elma Halilcevic bankede 6 kasser ind!
Næste hjemmekamp er mod Skanderborg Håndbold, som i dag tog en overraskende sejr over København. Vi skal have fyldt Sydbank Arena, og fortsætte sejrskursen. Du finder dine billetter her!
//Odense Håndbold