Der var dækket op til fest med to 100-kamps-jubilarer og en mulig grundspilssejr i sigte. Vi kan allerede nu afsløre, at det endte godt.
Starten var præget af rigtig højt tempo. Man fristes næsten til at sige “for højt”, eftersom ingen af holdene havde scoret efter 3 minutter, hvor fejl og ustruktureret angrebsspil havde præget kampen. Silkeborg-Voel havde bestemt ikke travlt i deres angrebsspil og trak tempoet ud. De startede i en formation, hvor de i stedet for tre bagspillere havde to, og to stregspillere. En formation vi lige skulle vende os til. Det var dog i den anden ende, at det kneb mere. Kun 2 mål efter 8 minutter, er ikke vanlig standard og vi havde svært ved at komme afgørende fri og når vi gjorde det, så brændte vi på Stine Bonde. Det var en hårdtspillet kamp. Masser af intensitet, nerve, dueller, spilstop, som hele tiden brød rytmen og den kontrafase vi gerne ville have iscenesat. Det var generelt et første kvarter under par, men Andrea Aagot Hansen fik pustet lidt liv tilbage i et velbesøgt Sydbank Arena, da hun gjorde det til 7-9. Der skulle dog ikke gå mere end 40 sekunder før end at en redning fra Yara ten Holte og to hurtige kasser fra Andrea Aagot og Maren Aardahl bragte balance i regnskabet 9-9, men det var stadigvæk ikke en tilfreds cheftræner, som tog konsekvensen og tog en time out efter 20 minutter. Det var stadig helt lige efter 25 minutter og vi fik ikke rigtigt tingene til at spille i nogle af enderne. Der var gode tendenser, men for mange dumme fejl og en defensiv der ikke virkede helt afstemt, som de ellers har haft for vane i denne sæson. Men klasse fornægter sig ikke, og Helene Fauske kommer ind og gør en afgørende forskel, der betyder at vi går til pause foran 16-14.
Fra 2.halvlegs begyndelse var Andrea Nørklit Jørgensen kommet ind i målet og hun startede fortrinligt med to redninger på tre forsøg. Det dannede præcedens for at udbygge føringen, men igen blev sjusk en forhindring. Mie Højlund måtte udgå i 1.halvleg med et lille vrid i foden, men heldigvis var hun blevet klar efter pausen. Mie var flyvende fra halvlegens begyndelse og gav os en føring på 22-17 efter 38 minutter. Vi fik spillet kampen over på vores præmisser, og havde på den måde bedre kontrol end før pausen, men vi brændte stadig en kende for meget. Det positive var dog, at vi fik spillet os frem til en masse muligheder og vi havde tilmed bedre fat defensivt, hvor Silkeborg-Voel ikke lykkedes med at trække tempoet ud af kampen. Men det var som om at hvergang vi kunne sæt trumf på og virkeligt trække fra, så missede vi chancen. Det ændrede dog ikke på en ganske komfortabel føring på 28-20 sat ind af Maren Aardahl med hendes sjette mål på ligeså mange forsøg. Silkeborg-Voel begyndte at se trætte ud, hvor vi udnyttede vores gode bredde og hele tiden satte friske kræfter på banen, hvilket gav det fornødne overskud i duellerne. Andrea Nørklit Jørgsen fortsatte det gode niveau hun lagde fra land med og havde efter 51 minutter en redningsprocent på 38%. Vi må i samme ombæring give noget kredit i til Stine Bonde i Silkeborg-målet, som havde en rigtig fin dag i målet. Hun kunne dog ikke ændre på at vi vinde kampen 34-25, og selvom det ikke er en kamp der vil gå over i historien, så vinder vi grundspillet med tre runder igen og har samtidigt muligheden for at gå ubesejret igennem.
Topscorer for Odense Håndbold blev Maren Aardahl med 6 kasser!
Det er i sig selv imponerende at vinde grundspillet med tre runder igen. Det er skønt at der er Champions League-bold i næste sæson, men altsammen er kun muligt, med den kæmpe opbakning vi mærker i Sydbank Arena. TAK!
//Odense Håndbold