Der var en helt magisk stemning i Sydbank Arena, som så mange gange før i denne sæson leverede en toppræstation, men det var ikke helt nok.
Kampen starter med en brændt afslutning, og i et kort øjeblik fik man flashback tilbage til sidste søndag. Lige indtil Mie Højlund får smasket den i kassen, og Sydbank Arena kvitterer med et bragende jubelbrøl. Efterfølgende brænder Bietigheim straffekast, og vi er foran 4-1 efter 5 minutter, i hvad der lignede en kanon start. Men ting kan, som bekendt, gå hurtigt i håndbold og to hurtige fejl, og så var Bietigheim tilbage. Igen, så blev det en smule for hektisk i angrebsspillet, men en ting som lykkedes rigtig godt var krydspillet mellem Højlund og Elver, så Elver kunne komme på ydersiden i gennembrud, 7-5 efter 10 minutter. Der var en utrolig stemning i Sydbank Arena, og man var ikke i tvivl om, at hvert orange-mål kunne høres i miles omkreds. Det fortsatte med at være tæt. Vi blev mere konsekvente i angrebsspillet og vores fløje havde stor succes fra deres positioner. Thale, Mie og Dione var gode på gennembruddene, men vi manglede de sidste procenter defensivt, hvor Bietigheim havde for stort held med at bryde igennem, særligt i midten. Men efter 18 minutter kunne Thale med sit andet mål gøre det til 13-9. Det lykkedes os ikke at komme af med Bietigheim, og de viste virkeligt den fysisk og intensitet de kan putte i en kamp. Det fortsætter helt lige indtil pausen, hvor stillingen var 17-16.
Vi starter 2.halvleg godt. Vi får sat tempo i kampen og Sydbank Arena er meget levende. Men som et par andre gange før i denne sæson, så var det stolpe ud. I en periode i 2.halvleg kunne vi have været foran med +4, men stillingen efter 37 minutter var 18-18, hvilket i sig selv taler sit tydelige sprog. Tiden var ikke ligefrem med os, og jo flere mål der gik imod os, jo flere fejl vi lavede desto mere hektisk blev det. Efter 42 minutter kommer Bietigheim på 20-22 og Ole Gustav Gjekstad tager sin anden time-out i 2.halvleg. Vi havde især problemer med at passere en storspillende Gabriela Moreschi i Bietigheim-målet. Vi blev dog ved med at fighte, og Ragnhild Valle Dahl kunne efter 44 minutter bringe smil tilbage på læberne, med en kanon-kasse, der tog spildevævet oppe i hjørnet, 23-23. Kampen kom ind i en fase, hvor intensiteten eksploderede både på- og ude på tilskuerrækkerne. Vi forcerede med 7 mod 6 og Bietigheim trak al den tid de kunne. Igen oplevede vi stolpe ud ved Helena Elver, der ellers fik afsluttet fint, men Bietigheim havde også problemer og det betød at Ragnhild kunne kanonere den ind til 27-25 efter 52 minutter. Vi kommer dog aldrig tættere på, trods forbilledeligt fight og en suveræn stemning. Det ender 32-30 og vores EHF Champions League-eventyr slutter her.
Topscorer for Odense Håndbold blev Andrea Aagot Hansen med 7 kasser!
Vores EHF Champions Legaue-eventyr slutter her, og selvom den er hård lige nu, så kan vi se tilbage på en flot kampagne. Ikke mindst, når vi ser på opbakningen, hvor vi virkeligt har formået at gøre Sydbank Arena til en af de mest stemningsfulde haller, TAK!
//Odense Håndbold