08. februar 2024

Nedtakt: mørk aften i Ikast…

Trods fantastisk opbakning hele kampen igennem, formåede vi ikke, at bringe os tættere på anden pladsen i kvindeligaens grundspil. 

Med +80 medrejsende fans i ryggen starter vi kampen i et godt tempo. Vi har masser af fart i spillet, og defensivt tvinger vi Ikast til at lave en masse fejl. Det resulterer i at Dione Housheer ubesværet kan gå op og hamre bolden i kassen til 1-4 efter 4 minutter. Herefter blev det mere lige, og begge hold spillede fornuftig håndbold. Det var tydeligt, at det var to af Danmarks bedste hold som duellerede, hvor vi var startet en my bedre end Ikast. I optakten kunne man læse, at det var to af Danmarks mest scorende hold, og denne aften ingen undtagelse, med vilde 17 mål efter 11 minutter. Det var især farten vi var gode på. Helena Elver, Thale og Dione Housheer fandt tit de rigtige rum og pumpede hele tiden Ikast bagkæde, og hvis ikke de kunne afslutte selv, så fandt de Maren på stregen, der med sit fjerde mål på ligeså mange forsøg, og så var stillingen 10-12 efter 17 minutter. Ydermere, så var det to hold som var utroligt effektive. De dygtige keeperpar kom slet ikke til deres ret og det skyldtes ikke mindst dygtige skytter. Kampen bølgede meget, og man mærkede virkeligt nerven i opgøret, med mange spilstop og hårde dueller, 15-16 efter 25 minutter. Mod pausen skiftede momentum en smule, og vi fik ikke lukke ordentligt af for Ikast. Det betød en smal pauseføring til Ikast på 19-18 efter en forrygende håndboldkamp.

Det var klart Ikast som var kommet bedst ud fra pausen. De kom nemmere til målene end os og især deres første fase havde vi svært ved at dæmme op for. Forsvarsmæssigt fik vi slet ikke fat og Ikast kunne udbygge til 25-21 efter 36 minutter. Symptomatisk for vores start, så taber vi bolden, hvor Maren Aardahl kvikt får fat i returen og maser sig igennem til et mål, men det var tydeligt at vi sled med tingene. Vi havde især svært ved at styre Ingvild Bakkerud, som spillede en god kamp. I den anden havde vi svært ved at få scoret og vi rammer en periode, hvor absolut intet fungerer. Det er meget sjældent man ser det, men vi må også cadeau til Ikast som spiller en god kamp. Efter 44 minutter er vi bagud 32-23, og Ole Gustav Gjekstad tager sin anden time-out. Efter 50 minutter har vi lukke 36 mål ind og selvom vi også lavede 28, så er det selvsagt for mange, hvis man vil vinde en håndboldkamp. De sidste 10 minutter bliver aldrig rigtigt spændende, og selvom vi fighter alt hvad vi har lært, så få vi kun pyntet på resultatet og taber 43-35 til et godt spillende Ikast-hold, hvor især 2.halvleg helt skal i glemmebogen.

Topscorer for Odense Håndbold blev Maren Aardahl med 8 kasser!

Vi er alle sammen skuffede i dag, og det skal vi have lov til. Der skal lyde et kæmpe stort “TAK” til alle som tog turen,  og så er vi klar igen til håndbold og fastelavn d. 14. februar mod Silkeborg/Voel-Håndbold. Find dine billetter her! 

//Odense Håndbold

Del: