28. august 2024

Nedtakt: med Ragnhild Valle Dahl…

Sidste træningskamp er overstået efter en sejr over SønderjyskE, i hvad der, måske, er den korteste opstart vi nogensinde har oplevet. 

Det blev en kamp, hvor vi dominerede fra start til slut. 11 forskellige målscorer vidner om en trup, der kan finde målene mange steder fra, og så var der uofficiel debut i målet til, Andrea Nørklit Jørgensen, der til stor begejstring fra det fremmødte publikum snuppede sine første skud. Ole Gustav Gjekstad så overvejende tilfreds ud, hvis man ser bort fra de sidste 10 minutter, og der er mange forbedringer at spore i de mange konstellationer i offensivt såvel som defensivt.

Ragnhild Valle Dahl blev topscorer med syv mål, og har i opstarten været rigtig godt skydende. I første omgang har hun- og holdet mest haft fokus på den defensive del, som hun syntes fungerede periodevis.

“Jeg syntes det går op og ned. I periodevis dækker vi rigtig godt op, og i begyndelsen kommer de med et hårdt tryk, så vi er nødt til at løbe meget. Jeg syntes vi får god kontrol på det både når de spillere 6 mod 6 og 7 mod 6. I 2.halvleg slider vi lidt med det, men jeg syntes også vi laver nogle angrebsfejl, som vi ikke skal lave, og så slider vi med returløbet, hvilket vi ikke må og her skal vi virkeligt forbedre os. Men jeg føler helt sikkert at vi er klar til sæsonstart. Altså det har vel været den korteste opstart ever haha… men vi har fået tre gode kampe, så det bliver spændende at komme i gang.” 

Kvaliteten i truppen er stor, der er mange som byder sig til og det har træningskampene bevist. Det er en kæmpe styrke ifølge Ragnhild, hvor hun også selv føler at hun er kommet godt i gang.

“Vi har sindssygt mange kvaliteter og vi er sindssygt mange dygtige spillere. Vi skal huske at bruge dem alle, være gode til udnytte dem, og det syntes jeg at vi er godt på vej til at kunne. Det er vigtigt at alle byder sig til nu, og at alle melder sig på for det bliver vigtigt gennem sæsonen at alle er klar. 

Jeg kommer i mange forskellige positioner, men jeg syntes at jeg bliver spillet godt op blandt andet til gennembrud på ydersiden, så jeg syntes det er fint, men jeg har også meget at arbejde med. Så jeg håber VIRKELIGT på +7 mål i Ringkøbing. Jeg skal i hvertfald gøre alt for det haha.” 

Målscorer for Odense Håndbold:

  1. Ragnhild Valle Dahl – 7 mål
  2. Helena Elver – 5 mål
  3. Maren Aardahl, Lysa Tchaptchet, Clara Skyum Thomsen – 4 mål
  4. Anna Grundtvig – 3 mål
  5. Thale Deila, Helene Fauske, Mie Højlund, Nikita van der Vliet – 2 mål
  6. Malin Aune – 1 mål

Der er én uge til første hjemmekamp mod EH Aalborg. Der bliver mulighed for at hylde OL-spillerne, se deres medaljer og møde alle de nye spillere efter kampen. Så tøv ikke med at familien under armen og find jeres billetter her! 

//Odense Håndbold

Del: