27. september 2023

Nedtakt: ingen slinger i valsen…

Vinder over Viborg HK for tiende gang i træk, og fortsætter vores ubesejret stime i kvindeligaen, hvor vi lige nu indtager første pladsen, med en bedre målscorer end Team Esbjerg.

Godt bakket op af et levende publikum, med +60 orange-fans, startede kampen i et rasende tempo. Begge hold havde svært ved at finde rytmen, og det udmøntede sig i få redninger. Til gengæld viste Mie Højlund, Elver og Nina Dano glimrende takter offensivt og gjorde hvad det passede dem, når de kom på ydersiden af forsvaret, 4-6 efter 9 min. Yara havde efterfølgende et par gode redninger, og det betød at vi efter 12 minutter kunne slå et lille hul på 5-9 eller dvs. Yara ville også være med og så bankede hun bolden i kassen til 5-10 og 5-11, stærkt af vores hollandske “quarterback”. I den anden ende ville Elver ikke stå tilbage. Hun havde masser af fart i stængerne og var en evig trussel for Viborg-forsvaret, som endnu ikke havde fået fat i de hurtige fødder. Til gengæld havde Ida Marie Kaysen i Viborg-målet, og hun holdt de grønblusede inde i kampen, 10-12 efter 20 min. Herefter fulgte en periode med tosset spil og en masse fejl. Viborg fik lov at køre lange angreb og det gav dem til tider lidt for meget plads. I den anden ende kom Dione og Ragnhild ind, og i sammenspil med en flyvende Elver, så fortsatte vi med at lægge på offensivt. Det betød en relativt stor pauseføring på 14-20, hvor vi især i de sidste minutter fik udnyttet et spillemæssigt overtag.

Viborg startede ud i en 7 mod 6 i 2. Halvelg, muligvis for at skabe bedre rum for deres skytter. Det lykkedes dog ikke helt, og Elma Halilcevic laver en af sine berømte “steals”, og kan nemt putte den i kassen til 16-23 efter 35 min. Herefter fulgte to udvisninger til os, som gjorde betingelserne svære. Vi løste det dog forbilledligt, hvor vi fik taget lidt af tiden og samtidig lukkede Yara af bagtil, 18-24 efter 40 minutter. Vi fortsatte med at komme nemt til målene, og vi havde det fysiske overtag i duellerne. Til gengæld havde vi også svært ved at lukke Viborg helt ned, og det blev af og til en kende ukoncentreret. Men efter 47 min viste Dione Housheer af to omgange overblik i verdensklasse, og så var det nemt at være Elma og Andrea på fløjene, 22-30 efter 47 minutter. Vi satte den på cruise control de sidste 13 minutter, hvor Althea Reinhardt blandt andet pillede straffekast og Larissa Nusser gjorde det fremragende på playmakerpositionen. Det gav gode betingelser for Nikita van der Vliet, som gjorde det til 25-37 efter 55 minutter. Vi vinder stensikkert med 28-40, og fortsætter stimen som ubesejret.

Topscorer for Odense Håndbold blev Dione Housheer og Maren Aardahl med 7 kasser!

Endnu engang skal der lyde et kæmpe “TAK!” til den imponerende opbakning vi møder en sen aften i Viborg. Nu skal vi skabe samme stemning på lørdag i Sydbank Arena, og du kan finde din plads her!

//Odense Håndbold

Del: