Vi har aldrig før vundet i Aquarama, og vi har nok heller ikke været så tæt på, som denne eftermiddag, hvor en norsk veteran havde andre planer.
Vipers Kristiansand er et hold der løber stærkt, og det var præcist hvad de gjorde i starten af kampen. Brændte chancer, og små fejl gav Vipers alle muligheder for at løbe, og dem greb de, hvor Sunniva Næs Andersen gav det norske hold den bedst tænkelige start, med 4-0 efter 3 minutter. Kampen blev afviklet i et tårnhøjt tempo, og mulighederne for at komme på omgangshøjde var mange. Thale Deila spillede fremragende som højre back, men derfra manglede skarpheden, hvor rutinerede Silje Solberg var kommet blændende i gang med 66%, og 4-3 efter 9 minutter. Efter 14 minutter kom udligningen, og vi havde fået spist os godt ind i kampen. Silje Solberg blev dog ved med at drille, men Lysa og Maren havde godt fat i Vipers etablerede angrebsspil. Det var generelt to hold, der havde svært ved at få grebet om kampen. Når vi spillede med fart, timing og den nødvendige tålmodighed så, så vi gode ud. Vi havde dog problemer fra venstre fløjen, hvor vi ikke kunne få hul på bylden og dermed tage vores første føring. Det betød 7-7 efter 18 minutter selvom chancerne var til en føring. Spillet fejlede ingenting i 1.halvleg, men skarpheden var ikke eksisterende. Tre brændte straffekast, 0/5 fra venstre fløjen og en 8 mål efter 24 minutter fortæller meget godt problemet, selvom Althea Reinhardt stod med 42% i den anden ende. Det var lige det sidste der manglede, og så fik Helena Elver direkte rødt kort efter 25 minutter, og vi går til pause bagud 12-11.
Det var bare kampen der ikke ville stå stille. Ligeså snart man tænkte, at vi ramte 3-4 gear, så røg kampen tilbage i 6. Dertil en lige start, og en lidt heldig udligning fra, Thale Deila til 13-13 efter 34 minutter. Historien genfortalte sig desværre, da vi havde ramt de 37 minutter. Chancerne var mange, men skarpheden manglede, og så løb Vipers fra os. Det til trods for at spillet i begge ender var ganske fornuftigt. Vi skiftede ud i målet efter 42 minutter. Ikke fordi Althea havde stået dårligt, men der skulle friske kræfter i spil, og Yara ten Holte gav præcis dét. To gode redninger, og så fik vi spist os tilbage. Andrea Aagot havde fundet løsningen på straffekast, hvor Thale Deila og Mie Højlund svingede taktstokken sammen med Helene Fauske, der efter Helena Elvers’ røde kort, havde fået en nøglerolle, 20-17 efter 45 minutter. 47 minutter henne brød Mie Højlund karakteristisk igennem, og med sit femte mål udlignede vi (igen) til 21-21, og kampen var fuldstændigt åben. I samme periode, havde Vipers meget svært ved at finde løsningerne, og levede mest af alt på kontrascoringer, der opstod efter brændte chancer eller tekniske fejl. Det betød at Mie Højlund bragte os foran 21-23 efter 52 minutter. Vi kommer også foran 21-24, men derfra går vi stå og det hele bliver for febrilsk. Symptomatisk for kampen, så redder stolpen Vipers og vi taber 26-24.
Topscorer for Odense Håndbold blev Mie Højlund med 7 mål.
Vi takker for helt sublim opbakning af næsten 100 orange fans, og glæder os til at se jer alle til topbrag i kvindeligaen, når Team Esbjerg kommer forbi onsdag aften. Du finder dine billetter her!
//Odense Håndbold