10. december 2022

Martina Thörn stopper i Odense Håndbold

Efter denne sæson stopper Martina Thörn i Odense Håndbold.

Når sæsonen 2022-2023 er slut, stopper den svenske målvogter Martina Thörn i Odense Håndbold.

Om sin tid i det orange mål fortæller Martina Thörn:

”Det har været – og er stadig – to fantastiske år, jeg har haft i Odense Håndbold. Jeg er virkelig glad for, at jeg valgte Odense for to år siden, men det bliver også det rigtige for mig at fortsætte videre. Odense har været specielt, da jeg fået muligheden for at spille med helt i toppen af dansk håndbold og ude i Europa. Jeg kommer til at mindes mange ting fra de her to år – selvfølgelig guldet i sidste sæson, men lige så meget alle de minder jeg har sammen med pigerne på holdet, som er fantastiske at have lært at kende og spille sammen med. Nu håber jeg, vi kan vinde guld en gang mere, så jeg kan få den perfekte afslutning sammen med holdet.”

Cheftræner i Odense Håndbold takker Martina Thörn for tiden i Odense Håndbold:

”Tak til Martina for en rigtig god tid her i Odense, hvor hun har udfyldt en svær rolle i vores målvogterteam. Martina er gået professionelt til opgaven til træning og kamp, men også udenfor banen har hun været en rigtig god holdspiller. Vi ønsker Martina stort held og lykke i fremtiden.”

Martina Thörn er 31 år og kommer oprindeligt fra Västerås i Sverige. Hun har spillet i Odense Håndbold siden 2021, og indtil nu er det blevet til 77 kampe i det orange mål. Inden skiftet til Odense Håndbold spillede Martina Thörn i Aarhus United, og den svenske målvogter har også flere landskampe på CV’et.

Del: