Det spidser til ved VM i kvindehåndbold, hvor vi stadig er stærkt repræsenteret blandt semifinaleholdene. Nedenfor får du et lille overblik over, hvordan vores spillere har klaret sig.
Alle vores spillere kvalificerede sig til mellemrunden, og derfra videre til kvartfinalen. I kvartfinale stødte nogle af dem sammen, da Norge mødt Holland, imens Danmark mødt Montenegro og Sverige mødte Tyskland.
Danmark: Althea Reinhardt, Elma Halilcevic, Andrea Aagot Hansen, Mie Højlund og Helena Elver er klar til semifinalen efter en tæt kamp mod Montenegro, hvor vi i sidste ende, trak os sejrsrigt ud af opgøret. Her brager vi sammen med de evige rivaler fra Norge, hvor der foruden et nordisk opgør, venter et opgør mellem ovenstående spillere og Thale Rushfeldt Deila, samt Maren Aardahl.
Norge: Møder som før nævnt Danmark efter en overbevisende sejr over Holland, hvor de norske forhåndsfavoritter spillede sig ud, med især, flot forsvarsspil. Maren Aardahl spillede en flot kamp i forsvaret, med to mål til følge i offensiven.
Sverige: har endnu ikke tabt til VM. De fortsatte med at imponere, denne gang i Herning, da de satte Tyskland til vægs og vandt overbevisende med 27-20. Derfor er Nina Dano stadig at finde til VM, hvor hun brager sammen med Frankrig i semifinalen.
Holland: Tabte som før nævnt til Norge, og er dermed ude af semifinaleræset. Det til trods for en flot præstation af Yara ten Holte i målet. Nu venter en placeringskamp mod Montenegro, hvor vores hollandske profiler skal forsøge, at hive de sidste sejre ud af VM.
Vi ønsker smatlige af vores spiller al muligt held og lykke, mens vi sender en ekstra tanke til det danske kvindelandshold. Husk du kan se alle VM-aspiranterne live i Sydbank Arena, i 2024. Billetterne, sæsonkortet eller abonnementet finder du her.
Foto: Lau Nielsen & DHF
//Odense Håndbold