27. november 2023

Jul i Odense Håndbold…

Lige rundt om hjørnet venter en højtid, som mange har set frem til, og hvor travlheden er højere end normalt. Det gælder os hos Odense Håndbold, hvor vi oplever ekstraordinær interesse for vores produkter. 

Som udgangspunkt lukker webshoppen aldrig. Men da vi eksempelvis ikke selv trykker vores trøjer, så har vi en deadline, der skal sikre at alle vores fans får deres gaver  inden jul. Det betyder følgende for trøjebestilling:

Sidste afsendingsdag er d. 18. december kl. 11.00. 

For eksempel, hvis du skal have en spillertrøje med tryk, så skal ordren falde senest d. 18. december kl. 8:00, så vi kan nå at få den trykt, pakket og sendt. Hvis du køber en spillertrøje med eget navn og nummer, så skal ordren falde senest d. 11. december, da der er leveringstid på specialtryk. Skal du  skal købe andet, som ikke kræver tryk, så skal ordren falde senest d. 18. december kl. 11.00. Skal du derimod ikke have tryk på trøjen, så kan den leveres som standard merchandise, og dermed ikke tidsbegrænset, foruden ovenstående kriterier.

Yderligere skal man tage forbehold for størrelsessortiment. Odense Håndbold fanshop oplever ekstraordinær travlhed i december og der kan i samme forbindelse være trøjer som bliver udsolgt. Leveringstiden er 6-8 uger, så skulle man være så uheldig, at størrelsen er udsolgt kan vi ikke nå at have den klar inden jul. I har dog altid mulighed for at købe et gavekort og/eller komme på venteliste, da vi naturligvis får trøjerne hjem igen, og du er dermed sikret en trøje.

Det glæder os at mærke den store opbakning til Odense Håndbold, og vi håber at den orange-pakke kommer til at fylde under træet. Du kan finde dine advents- og julegaver her: Odense Håndbold fanshop

God jul!

//Odense Håndbold

Del: