13. januar 2026

Håndbolden giver Odin Mødecenter hjemmebanefordel i Odense

Da Odense Håndbold blev etableret, gik HK Midt – herunder Odin Mødecenter – med som partner helt fra begyndelsen.

”Vi gjorde det for at hjælpe holdet godt fra land og være en aktiv del af et fynsk projekt, der kunne samle byen. Synlighed spillede også en rolle, men samarbejdet har hurtigt handlet om mere end logoer og bander,” siger Anne Marie Bay, der er fællesformand for HK Midt, der ejer Odin Mødecenter – her tilbydes 17 mødelokaler og to konferencesale centralt i Odense med plads til op mod 500 gæster pr arrangement.

Det har været en rejse for holdet, klubben og et sponsornetværk, der hele tiden har vokset sig stærkere. Tanken gik oprindeligt på at være en del af det nye håndboldprojekt for at sikre synlighed for HK Midt, men også for at hjælpe holdet i gang til glæde for Odense – og i dag er virksomheden stolt af at være en del af fortællingen om en klub, der har sat byen på håndboldkortet.

Tæt på hverdagen i Odense

“Vores engagement har givet os begge dele lige fra stor synlighed i hallen under kampene til en god fortælling om Odense, som vi er stolte af at være en del af,” siger Anne Marie Bay.

Det er også et partnerskab tæt på hverdagen. Odin Mødecenter ligger tæt på Odense Havn, hvor også Odense Håndbolds administration har kontor, og det har i mange år gjort samarbejdet nærværende – både når der skal sparres om aktiviteter, og når vi mødes i hallen, hvor energien smitter af på hele netværket. Det er her, det mærkes, at klubben samler mennesker på tværs, og at det orange fællesskab rækker ud over kampene.

Når relationer bliver til værdi

Partnerskabet har hele vejen været en sikker scoring, lyder analysen. Både i forhold til HK Midt, men også i forhold til Odin Mødecenter er der udbytte af engagement i Odense Håndbold.

Odin Mødecenter samarbejder med en række Odense Håndbold-sponsorer. Fx kommer Fyns største LED-konferenceskærm fra AV Center og Cocina som madleverandør i kantinen.

”I dag oplever vi især værdien i det professionelle setup omkring kampe og arrangementer – og i den måde Odense Håndbold skaber rammerne for, at relationer bliver til samarbejder. Det gælder både i forhold til HK-regi og for vores øvrige aktiviteter, hvor vi gennem netværket kan skabe en konvertering af kontakter videre til kunder, gæster og samarbejder til vores forretning,” siger Anne Marie Bay, fællesformand, HK Midt.

Odin Mødecenter er nyt navn (tidligere Mødecenter Fabrikken), hvilket er sket for at sikre sammenhængskræft til Odin Havnepark og Odin Kontorudlejning, som står for mere end 80 kontor- og lagerlejemål. Der er kommet ny identitet og nyt logo samt mærkbare forbedringer af faciliteterne. Derfor er der åbningsreception fredag eftermiddag d. 30. januar på Lumbyvej 17F, 5000 Odense C. Er du interesseret i åbningsreceptionen, og vil du gerne høre mere, bedes du kontakte hej@odinmodecenter.dk.

Del: