31. juli 2024

Efterårets EHF Champions League-kampe er fastlagt…

I den nye sæson kan vi atter se frem til EHF Champions League i Sydbank Arena, hvor de første otte runder er fastlagt.

Det stod klart d. 21. juni, da der blev uddelt wildcard til kvindehåndboldens fineste klubturnering. D. 27. juni blev der trukket lod til gruppespillet, og her endte vi i gruppe b. Det betyder, at de første otte opgør byder på alt fra en tur til Frankrig, velkendte ansigter i form af Team Esbjerg, samt et møde med de forsvarende EHF Champions League-vindere fra Györ. Spilletidspunkterne er fastlagt både ude- og hjemme, og de ser således ud:

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er havnet i en meget spændende gruppe, og interessen for billetter kommer til at være høj. Sidste år slog vi tilskuerrekord i EHF Champions League, og havde i gennemsnit 2.100 tilskuere til vores hjemmekampe. Vi forventer ikke, at interessen bliver mindre i år, så man kan med fordele kigge på nedenstående muligheder.

Du har adgang til alle vores EHF Champions League hjemmekampe med sæsonkort eller abonnement. Indtil d. 15. august, er der early-bird på sæsonkort, hvor du kan sikre dig din plads i Sydbank Arena til en skarp pris. Du finder dit sæsonkort eller abonnement ved at klikke her! 

//Odense Håndbold

Del: