Jakob Vestergaard, der i øjeblikket, er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg har skrevet under på en 3- årig aftale med Odense Håndbold, gældende fra sommeren 2025, hvor han afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner i Odense Håndbold.
Sportsdirektør, i Odense Håndbold Trine Nielsen, glæder sig over at trænerkabelen er på plads:
“Det har været en lang proces med at finde træner, og det er ikke så få spørgsmål jeg har fået om emnet de sidste måneder. Derfor er jeg også ekstra glad for at vi endelig kan offentliggøre Jakob som ny træner i Odense Håndbold. Det er ikke fordi det tog lang tid at finde frem til at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs.
Jakob kommer med en masse erfaring i bagagen og et superflot CV, blandt andet førte han Bietigheim (nu ludwigsburg) til CL-sølv i sidste sæson. Det har dog ikke været CV’et, men mennesket der har sat trumf på i valget af Jakob. Vi får en træner der virkelig gerne vil Odense Håndbold og som jeg er sikker på kan videreføre det store arbejde, der er gjort med holdet de sidste sæsoner.
Det har været vigtig at vi fandt en træner, som kunne se sig selv i de strategier og retninger som Odense Håndbold har gang i, da det ikke blot handler om holdet, men også om hele klubben omkring Odense Håndbold. Jeg syntes i den grad at Jakob falder helt ind i det som vi gerne vil stå for som klub.”
Jakob Vestergaard har en lang trænerkarriere bag sig, med blandt andet cheftrænerposter i Viborg HK, FC MIdtjylland, CSM Bucuresti, Ramnicu Valcea og for det tyske kvindelandshold. Nu vender Jakob Vestergaard atter snuden mod Danmark, og det glæder han sig meget over.
”Odense håndbold er en utrolig spændende, attraktiv og ambitiøs klub på højeste nationale og internationalt niveau. De på vej frem med en sult efter succes, og en fantastisk opbakning, og med rigtig mange dygtige spillere. Det vil jeg rigtig gerne være en del af, og jeg synes i al beskedenhed også, at det er noget, som jeg kan bidrage til – og være med til at videreudvikle. Jeg har jo prøvet at stå her som modstander flere gange, og det er en helt fantastisk kulisse. Jeg glæder mig helt vildt til at møde både spillere, fans og samarbejdspartnere.
Jeg kommer med en solid erfaring fra både danske og udenlandske topklubber. Den internationale erfaring sammenholdt med kendskabet og forståelsen for dansk håndboldkultur håber jeg at kunne bringe i spil sammen med spillere og mine kolleger i Odense Håndbold. Det er heller ingen hemmelighed, at jeg er ærgerrig og ambitiøs. Selvom Odense Håndbold lige nu står et rigtig godt sted, og har mange dygtige spillere, en meget dygtig trænerstab, så er mit mål, at vi som hold skal tage det næste skridt. Der er benhård konkurrence i toppen af international kvindehåndbold, men vi skal være med helt i toppen, og min ambition er da helt sikkert, at vi skal kunne spille os frem til EHF Final 4 og samtidig bevare positionen i toppen i Danmark.”
Jakob Vestergaard har i sine år som cheftræner høstet store meritter. Fra 2008-2010 blev Jakob Vestergaard dansk mester med Viborg HK, hvor de i 2009/2010 vandt “The Double”. I samme periode vandt han EHF Champions League to gange, og sidste år føjede han endnu et trofæ til listen, da han blev tysk mester med HB Ludwigsburg. Til slut har Jakob Vestergaard også vundet det rumænske mesterskab.
Yderligere information kan indhentes hos:
Sportsdirektør i Odense Håndbold, Trine Nielsen, tlf. 2927 4494 eller Jakob Vestergaard, tlf. +45 40 17 88 33