04. april 2023

Dansk landsholdssamling bliver uden to Odense-profiler…

Althea Reinhardt & Mie Højlund kommer ikke i aktion for det danske landshold i denne omgang.

Mie Højlund har meldt fra til landsholdssamlingen som en konsekvens af de rygproblemer der har plaget hende de seneste par uger.  

Althea Reinhardt fik i løbet af natten til mandag et ildebefindende derhjemme, hvor hun besvimede og slog hovedet.

Althea er efterfølgende blevet udredt på hospitalet, og der ligger ikke noget alvorligt til grund for hendes ildebefindende, men faldet og slaget til hovedet resulterede i en hjernerystelse. Der passes naturligvis ekstra godt på i sådanne situationer og derfor er Althea også ude af landsholdets samling.

Vi glæder os til at se dem begge tilbage på banen igen. 

//Odense Håndbold

Del: