05. maj 2026

Andrea Nørklit er Årets Talent 2025/2026

I Odense Håndbold er vi stolte af at kunne fejre, at Andrea Nørklit Jørgensen er blevet kåret som Årets Talent 2025/2026.

Andrea er en af dansk håndbolds lovende målvogtere, og hendes flotte udvikling og præstationer bliver nu anerkendt af spillerne selv. Prisen uddeles af Spillerforeningen Håndbold på vegne af ligaens spillere, og i år var der stor opbakning til vores 19-årige keeper. Med hele 48% af stemmerne har spillerne peget på Andrea som et af fremtidens her navne.

I forbindelse med vores hjemmekamp her til aften mod HH Elite, blev Andrea overrasket på banen af Spillerforeningen , hvor hun modtog vandrepokalen samt et ur fra AV86.

Selvom Andrea også i denne sæson primært er tilknyttet GOG’s U19 hold, har hun i denne sæson i flere perioder, trådt til og båret det orange logo. Det er blevet til 64 redninger og en redningsprocent på 31% i Kvindeligaen, og samtidig har hun fået stået flere kampe i EHF Champions League.

Også på ungdomslandsholdet har Andrea markeret sig flot, hvor hun i juli 2025 var med til at sikre EM-bronze til Danmark.

Stort tillykke med kåringen, Andrea!

Stemmefordeling – Årets Talent 2025/2026

Andrea Nørklit Jørgensen, Odense Håndbold – 48%

Boline Laursen, Silkeborg-Voel KFUM – 43%

Isabella Mathorne, Skanderborg Håndbold – 5%

//Odense Håndbold

Del: