Om Odense Håndbold
Odense Håndbold er en af Danmarks førende håndboldklubber og har siden etableringen i 2009 haft kurs mod den danske og internationale top.
Men vi er mere end resultater og medaljer. Vi er en klub, der samler mennesker omkring fælles oplevelser. Vi spiller ikke en rolle. Vi er rollemodeller. På og uden for banen. Og vi bruger vores stemmer. I kampen, og når vi vil have samfundet i tale. Er autentiske og viser hvem vi er, fordi det er i dét, vi samles. Som hold, som fans og som piger. Som vindere.
Vores klub
Odense Håndbold er bygget på passionen for håndbold og ønsket om at skabe noget, der rækker længere end de 60 minutter på banen.
Vi tror på, at de største oplevelser opstår, når mennesker samles. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe en klub, hvor elitehåndbold, talentudvikling, fællesskab og oplevelser går hånd i hånd.
Det gælder både for spillerne på banen, de unge talenter i Akademiet, vores frivillige, fansene på lægterne og de mange virksomheder, der er en del af vores netværk.
Vores historie
Vi tror på, at de største oplevelser opstår, når mennesker samles. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe en klub, hvor elitehåndbold, talentudvikling, fællesskab og oplevelser går hånd i hånd. Det gælder både for spillerne på banen, de unge talenter i Akademiet, vores frivillige, fansene på lægterne og de mange virksomheder, der er en del af vores netværk.
Vores værdier
01
Vi går til opgaven med engagement, dedikation og lysten til hele tiden at udvikle os. Passion er drivkraften bag alt, hvad vi gør.
02
Vi møder mennesker med nærvær og respekt. Uanset om du er spiller, fan, frivillig, samarbejdspartner eller gæst, ønsker vi at skabe relationer, der bygger på tillid og fællesskab.
03
Vi vil skabe oplevelser, der bliver husket. På banen gennem håndbold i verdensklasse – og uden for banen gennem fællesskab, arrangementer og initiativer, der bringer mennesker tættere sammen.
Vores retning
Vi vil være blandt Europas førende håndboldklubber – både sportsligt og menneskeligt. Det kræver mere end resultater på banen.
Vi udvikler elitehåndbold, investerer i næste generation og skaber oplevelser, der samler mennesker omkring klubben, både på og uden for banen.
Vi tror på stærke relationer, ansvarlighed og ambitioner. Det er sådan, vi bygger en klub, der gør en forskel – både i Odense og langt uden for bygrænsen.
Kom tættere på