Der venter en gentagelse af sidste sæsons kvartfinale, når vi brager sammen med København Håndbold i kampen der giver adgang til final 4.
Det ville i så fald være syvende gang i streg, at vi kvalificerer os til pokalturneringens final 4, men selvom vi har været med mange gange, så er det kun lykkedes os at vinde én gang. Det vil vi selvsagt gerne lave om på, men det kræver en sejr over København Håndbold, som nøjagtigt ligesom sidste sæson er vores kvartfinalemodstander. Siden sidst er der dog sket en del. Cheftræneren hedder nu, Bo Spellerberg, og han har skabt et København-hold, der spiller med meget få fejl og scorer en masse mål. Faktisk, så er de suverænt det hold i kvindeligaen, der laver færrest tekniske fejl med 9 pr. kamp. Samtidigt har København et målsnit på 31 mål pr. kamp, og det kunne tyde på at man havde fundet en formel på noget der virker. Københavns hæmsko i denne sæson har dog været, at de har hentet bolden ud af eget net for ofte. Selvom talentfulde, Anne Christine Bossen og Bianca Schanssema står på fine procenter, så har København lukket for mange mål ind, hvis de gerne vil blande sig helt i toppen. Det kunne tyde på at der venter en målrig kamp, med masser af chancer i begge ender. Normalt er der mange mål når vi møder København og vi forventer en eksplosiv pokalkvartfinale.
Facts om København Håndbold:
By: København (Frederiksberg)
Hjemmebane: Frederiksberg-hallerne
Cheftræner: Bo Spellerberg
Topscorer: Helene Kindberg – 38 mål.
Sidste sæsons placering: nr. 3 i gruppe 2 – mesterskabsslutspillet.
Tilgange: Tonje Løseth & Agnes Hvidsteen.
For Andrea Aagot Hansen, er det et gensyn med mange gode veninder, men ellers er det en kamp som alle andre.
“Det er jo altid specielt, fordi man har en relation til pigerne, så selvfølgelig glæder jeg mig. Men jeg tror egentligt mest bare, at jeg syntes det er hyggeligt og jeg er nok komme til et punkt nu, hvor det er en kamp som alle andre. Det er jo altid spørgsmålet hvem man gerne vil møde, men vi skal jo slå alle hold hvis vi skal vinde, og det er fint vi møder dem i kvartfinalen nu. Jeg syntes det er et rigtigt stærkt hold, med mange dygtige spillere. Måske vi kan presse dem på deres ressourcer. Jeg syntes det har spillet meget smalt, så måske vi kan presse dem i kontrafasen. Emma Navne styrer meget hvordan de sætter det op, og styrer deres 7 mod 6, så vi skal bare stresse hende, være aggressive og spille det forsvarsspil vi kan.
Jeg syntes vi har nogle fede træninger hvor vi forbereder os godt. Jeg forbereder mig som til alle andre kampe, og ser noget video på modstanderne. Så håber jeg bare at det er godt nok, og at jeg kan blive ved med at præstere godt haha.”
Endnu engang kan vi melde om rigtig flotte tilskuertal. Der stadig plads til de sidste i aftenens kamp, hvor der står en final 4-plads på spil. Så skynd dig ind og find din billet her!
//Odense Håndbold