Kampen der markerer næste skridt – og måske et gensyn med Final4-drømmen.
Der er ikke plads til mange fejl, når vi på søndag d. 20.04 løber på banen i Champions League-playoffs mod stærke FTC-Rail Cargo Hungaria. Kl. 16.00 fløjtes der op i Sydbank Arena, og her begynder vores færd mod Final4 – eller rettere sagt: Forsøget på at tage det næste skridt.
FTC er ikke hvem som helst. Sidste år viste de hele Europa, hvad ungarsk råstyrke kombineret med teknisk elegance kan gøre, når de levere verdensklasse håndbold. FTC er et hold, der – når alt rammer – kan slå alle…
Men i år, er vi brandvarme. Odense har spillet sig i form, og især vores defensiv har været knivskarp. Lysa Tchaptchet og Maren Aardahl har lukket ned for selv de mest eksplosive angreb.
Der bliver brug for hele bredden – og hele hallen. FTC kommer med erfaring, fysik og fart. Men vi har noget, de ikke har: Jer. Sydank Arena, I har før været en faktor, og på søndag skal vi bruge alt, hvad der kan støjes, råbes og klappes af opbakning.
Kan du ikke komme i hallen, vises kampen live på DR1 kl. 16.00.
// Odense Håndbold