31. maj 2025

Optakt EHF Final 4: Metz Handball vs. Odense Håndbold…

Vi har ventet længe, men nu tager vi endelig hul på vores første EHF Final 4, i MVM Dome (Budapest), hvor der i semifinalen venter os fransk modstand. 

Metz Handball, som er det mest vindende franske hold nogensinde, er vores semifinalemodstander og det er ikke for sjov, når man påpeger deres meritter for de er absolut ikke små. Metz har vundet 7 ud af de seneste 9 mesterskaber i den franske liga, og kan om to runder, med al sandsynlighed sikre deres 8 ud af 10. Metz har kvalificeret til EHF Final 4 tre gange på seks år. De mangler stadig at vinde turneringen, men troen har næppe været større, i en sæson, hvor de stadig har til gode at tabe en kamp. Det til trods for at topscorer, Chloé Valentini, siden februar, har været ude med graviditet og selvom Metz har et stærkt hold, så har Valentini været en kæmpe profil for Emmanuel Mayonnade & Co. Derfor må det, alt andet lige, anses som en svækkelse at Valentini ikke kan deltage ved EHF Final 4, som Metz hungre så meget efter at vinde. Efterfølgende har Laura Flippes skrevet sig på samme liste og er i lykkelige omstændigheder, så det er et mere presset Metz-hold end hidtil set. Alligevel er det et hold fyldt med stjerner og de to største i øjeblikket, er keeper Cléopatre Darleaux og stregspiller Sarah Bouktit, som begge skal løses hvis vi skal have en chance for at avancere. Det er to klubber der er vant til at vinde og derfor venter der helt sikkert en kamp, hvor det er de små marginaler der afgøre affæren.

Overblik over semifinaler: 

Györ Audi ETO KC vs. Team Esbjerg – 31. maj kl. 15:00, TV3 Sport og Viaplay 

Metz Handball vs. Odense Håndbold – 31. maj kl. 18:00, TV3 Sport og Viaplay 

Vi glæder os til at se et kæmpe hjørne i MVM Dome være klædt i orange og håber at alle jer der ikke kunne være i Budapest vil se med. God kamp!

//Odense Håndbold

Del: