22. februar 2025

Optakt EHF Champions League: HB Ludwigsburg vs. Odense Håndbold…

Det er kampen som ingen reel betydning har, men som alligevel kan blive en vigtigt optakt til topopgøret mod Ikast Håndbold på onsdag. 

Uanset om kampen har en numerisk betydning eller ej, så er det EHF Champions League og det vil altid betyde noget, når man går på banen i den turnering. Derudover, så må der ligge en revanche og ulme i holdet, da det netop var HB Ludwigsburg, der sidste sommer slog os ud i kvartfinalen blandt andet med en 4-måls sejr i Tyskland. Derfor er motivationen stor og selvom vi godt kan regne med en del rotation, så er der ingen tvivl om at vi vil slutte gruppespillet godt af. HB Ludwigsburg har igen i år placeret sig solidt midt i tabellen på en 5. plads. De er ikke helt stabile nok til at blande sig i topstriden, men kan på deres gode dage vinde over Brest og spille uafgjort i Esbjerg. Det vidner om et hold med kvalitet, der formår at skrabe de point sammen der skal til for at kunne avancere. Deres største profil fra sidste sæson, Gabriela Moreschi forlod op til denne sæson HB Ludwigsburg, og hvad tyskerne ikke vidste var, at hun blev erstattet med deres største profil i denne sæson, Johanne Bundsen. Den svenske landsholdskeeper har været fremragende og er den keeper i EHF Champions League der har modtaget klart flest skud imod og haft klart flest redninger. En mur vi skal forbi, hvis vi skal have to point med hjem.

Seneste kamp 07-09-2024 Odense Håndbold vs.  HB Ludwigsburg 28-22… var en masterclass i hvordan man lukker en modstander ned og stiller en mur op foran keeperen. Vi viste prøver på vores defensive råstyrke og hvis publikum var i tvivl om, hvad Maren/Lysa duoen var i stand til, så fik de syn for sagen. Skarpheden var dog ikke helt i top og før nævnte Johanne Bundsen stod fornuftigt. Det var en brandvarm sommerdag og tempoet var derefter. Ikke de store præstationer udspillede sig offensivt, men alligevel fik vi også set en begyndende storform fra Helena Elver.

Mark Strandgaard kalder hende for “verdens bedste højre fløj” selv er Andrea Aagot ikke meget for at udnævne sig selv.

“Haha ja det fik Mark godt nævnt, og vi har haft snakken om at det selvfølgelig er mit største mål og drøm en dag, at være, hvis ikke den, så en af de aller bedste i verden på højre fløj. Men nej, lige nu ser jeg det ikke sådan. Jeg nyder virkelig at spille i Odense, og er hvor jeg er nu, rigtig glad for den udvikling som jeg har haft i klubben indtil nu, og glæder mig kun til forhåbentlig fortsat, at udvikle mig meget mere i Odense håndbold. 

Jeg ser det ikke som en kedelig kamp. Selvom kampen ikke gør så meget for stillingen, så er det stadig en CL-kamp, og jeg ved at alle på holdet stadig vil gøre alt for at slutte godt af inden play offs. Derudover synes jeg det er nemt at motivere mig til sådan en kamp. Alle ved, at det altid er sjovest at vinde, og vi vil altid være de bedste, og det bliver vi kun hvis vi går ind med den indstilling til alle kampe. Jeg synes det giver en god mulighed for at prøve lidt forskellige ting af. Både konstallationer, systemer, og så er den kamp hvor der er plads til at alle kan komme ind, og få nogle minutter i benene. Vi nærmer os alle de vigtige kampe, og det er nu vi kan få finpudset, og rettet små ting til.” 

Du kan se kampen live på Viaplay fra kl. 14:00. Husk at vi på næste lørdag, i forbindelse med kampen mod Bjerringbro FH afholder fastelavn og du kan deltage ved køb af en børnebillet på: oh.eventii.dk

//Odense Håndbold

Del: