Det er der ingen der kan tage fra os. Vi mødte i dag et andet top-4 hold, men vi var for stærke hele vejen rundt og fortsætte storformen.
Selvom der var dømt topbrag i Sydbank Arena onsdag aften, så var det i skarp konkurrence med herrernes VM-kvartfinale, der var det helt store samtaleemne op til kampen, men som bestemt ikke lagde en dæmper på stemningen. Den var nemlig god, og de orange fans kunne se kampen begynde helt lige, hvor begge keepere havde redninger. Det var også to hold, som ikke var kommet helt i omdrejninger, men vanen tro, så smadrede Thale Rushfeldt Deila kuglen i kassen, og så var vi foran 3-2 efter 6 minutter. Vores hollandske keeper, Yara ten Holte var kommet fremragende i gang med kampen, ligeså var kontrafasen, hvor Elma Halilcevic og Maren Aardahl med koldblodighed fik eksekveret. Nykøbing/Falster Håndbold lavede for mange tekniske fejl i perioden, og når Yara ten Holte i samme ombæring nærmer sig de 60%, så var det en formsag for Thale Rushfeldt Deila, at lave sit mål nummer tre til stillingen 8-3 efter 12 minutter. Det lignede vi løb fra NFH, men flere sjuskefejl fra vores side gjorde, at NFH stadig var godt med. Men det var en af de kampe, hvor Elma Halilcevic både kunne fra fløjen og fra stregen, med det output at have lavet 5/5 efter 20 minutter, og stærkt medvirkende til en føring på 13-6, hvor hun flere gange forstyrrede NFHs’ angrebsspil. En af de våben vi havde svært ved at dæmme op for, i sidste års semfinale var NFHs’ 7 mod 6 spil, men de fik vik løst godt i denne omgang. Vi mødte NFH højere og mere aggressivt, hvilket gav pote, og betød at NFH var tvunget til at levere boldene til fløjene, og her stod Yara godt i vejen. En stor præstation af Yara ten Holte og en pauseføring på 18-8.
Den helt store styrke for NFH i denne sæson har været stregspillet, specielt når NFH spiller 7 mod 6. I og med at vi havde rigtig godt styr på deres 7 mod 6 spil, så var det også kun blevet til ét stregmål efter 35 minutter. Det betød en fortsat 10-måls føring, og vi lignede et hold i kontrol. Men… nogle gange kan det være fartligt at være i kontrol, da det kan betyde mangel på koncentration, og et par brændte skud på frit mål fik Ole Gustav Gjekstad til at reagere med en timeout, 23-15 efter 40 minutter. Den eneste der holdt niveau i periode var Yara ten Holte, der leverede en straffekastredning og stadig stod med 37% selvom hun manglede lidt hjælp. For at løse vores problemer eller i al fald gøre dem mindre, så kom Helena Elver tilbage på banen. Det bragte noget sikker og styring til spillet, hvor hendes medspillere omkring hende kunne udnytte den plads hun skabte, hvis ikke hun selv afsluttede. Det gjorde Elver efter 43 minutter og bragte os tilbage på +9 efter en lidt træg periode. Helena Elver var flyvende og NFH kunne slet ikke dæmme op for hendes fart, og med en uimodståelig kropsfinte lavede hun sit sjette mål på ligeså mange forsøg og bragte sig op som topscorer. Herfra var der ikke meget der pegede i retning af spænding, og Andrea Nørklit Jørgensen kom ind i målet. Vi havde bragt os foran med tolv mål og det lignede de sidste 10 minutter bare skulle overstås. Det ender med en øretæve til Nykøbing/Falster Håndbold på 36-25 i en kamp, hvor vi aldrig for alvor blev truet og hvor vi tilføjer yderligere 2 point til kontoen.
Topscorer for Odense Håndbold blev Helena Elver med 6 kasser!
Næste opgave, er d. 5. februar mod Skanderborg Håndbold, hvor vi atter forventer at samle en masse mennesker i Sydbank Arena. Skal du være med i håndboldfesten, så find dine billetter her!
//Odense Håndbold