02. november 2024

Nedtakt: vi cementerede førstepladsen…

Det var ligaens, på papiret, to bedste hold der mødtes lørdag eftermiddag i Sydbank Arena, og de 2.153 tilskuere kunne se os cementere vores førsteplads. 

Det var lagt op til topkamp i Sydbank Arena, men i kampens første minut var det noget andet som fyldte. Der blev afholdt 1 minuts stilhed til ære for, Morten Stig Christensen, der på tragisk vis gik bort dagen forinden. Herefter var der dømt topkamp, og det levede den op til de første 5 minutter. Helt forpustet kunne man se to hold i et voldsomt tempo, hvor vi som udgangspunkt brændte for meget. Det kostede på måltavlen, hvor det efter 8 minutter var helt lige 3-3. Ikast ville gerne gøre det til en fysisk kamp, og det fik de lov til de første ti minutter. Vi vandt ikke vores dueller offensivt, hvor vi defensivt gjorde det bedre. Til gengæld var vi skarpe i kontrasten, hvor både Andrea Aagot Hansen og Elma Halilcevic var startet godt. Ved stillingen 6-8 efter 15 minutter tog Ole Gustav Gjekstad en time-out. Generelt var det to defensiver der fungerede bedre end offensiverne. Begge hold havde svært ved de aggressive midtblokke, og i Ikast-målet var Filipa Idéhn godt kørende. Vanen tror var Thale Deila energisk og pågående, og selvom alt ikke lykkedes, så bragte hun os foran med 11-10 efter 22 minutter på baggrund af endnu en flot forsvarsaktion af Maren Aardahl. Frem mod pausen fik Althea Reinhardt fat og snuppede blandt andet et straffekast. Det betød at vi kunne gå til pause foran 15-12.

2.halvleg startede med et sandt paradeshow, hvor Ingvild Bakkerud havde problemer med at komme forbi vores midtblok. Retvisende skal det siges, at det lykkedes på det efterfølgende frikast, men i den anden ende svarede vi igen ved Helena Elvers’ første mål. Dramatiske scener udspillede sig, og Lysa Tchaptchet fik sin tredje udvisning dermed direkte rødt kort. I forvejen var Maren Aardahl udgået skadet, så der var pres på. Det klarede vi dog forbilledeligt, og med en snu aflevering fandt Helena Elver, Nikita van der Vliet, der gjorde det til 19-16 efter 39 minutter. Maren Aardahl viste sig som en sand kriger, og kom på banen igen. Det gav hele holdet et løft, og med en flyvende Mie Højlund og Helena Elver havde Ikast-defensiven svært ved at følge med. Althea Reinhardt var begyndt at snige sig op i nærheden af de 40%, og så kunne Elma Halilcevic gøre det til 24-18 efter 46 minutter. Herefter spiste Ikast sig mere ind i opgøret. Simone Petersen kom ind og spillede 7 mod 6 og det er hun god til. Heldigvis fortsatte Althea Reinhardt med at dominere i målet, og så kunne Nikita van der Vliet få Sydbank Arena til at bryde ud i jubel, 28-23 efter 55 minutter. Kampens helt store oplevelse var Mie Højlund 7/7 og hele tiden i vigør, og hun var stærkt medvirkende til en knusende sejr på 33-25.

Topscorer for Odense Håndbold blev Mie Højlund der bankede 8 kasser ind!

Vi kan snart ikke finde på mere at sige om den opbakning vi modtager i, særligt, Sydbank Arena. Det er uden sammenligning, og der skal lyde et kæmpe “TAK” fra hele Odense Håndbold. Lad os sammen slutte godt af mod Brest Bretagne og Viborg HK, som du finder billetter til her!

//Odense Håndbold

Del: