19. januar 2025

Nedtakt: international topklasse i rumænsk nedsabling…

Rapid Bucuresti fik smagt den orange-kontrakniv, og hvis rumænerne stadig er stakåndet mandag morgen, så forstår man det godt efter at have set kampen.

At tempoet ville blive en faktor i vores forsøg på at erobre Bukarest var ikke til at tage fejl af. De første 4 minutter af udekampen mod Rapid Bucuresti bød på enormt højt tempo med en masse fart i kontrafasen. Vi udnyttede Rapids’ tunge tilbageløb og, når Yara ten Holte disker op med redninger, så var det en form sag for Thale Rushfeldt Deila og Elma Halilcevic at sætte boldene i kassen, 3-6. Selvom stærke Kassoma stadig voldt problemer på stregen, så formåede vi at forstyrer indspillet, så hun ikke fik så meget indflydelse. Rapid Bucuresti fik dog arbejdet sig bedre ind i kampen, og forsyningslinjen til Kassoma var, Estevana Polman og hun gjorde det svært for os, med meget skarpe afleveringer, som trak tempoet ud. Efter 12 minutter laver Elma Halilcevic sit tredje mål efter en flot redning af Yara ten Holte, og det bringer os foran 11-7, i en kamp, hvor der var vidt forskellige tilgange til tempoet. Seks af vores tretten mål efter 15 minutter var kommet fra fløjen, hvor der var godt gang i både Elma Halilcevic og Andrea Aagot Hansen, der tydeligt fik meget plads fordi Rapid forsøget at lukke midten og vores duelspillere. Igen afgav vi lidt af initiativet i en kamp, som vi ellers lod til at have fuldstændigt styr på. Det virkede som vi var vores egen værste fjende. For når vi spillede med tempo og fik scoret på vores chancer, så kunne Rapid ikke være med. En man kunne regne med var Elma Halilcevic og Thale Rushfeldt Deila der satte alt ind som de kom i nærheden af. Vi går til pause foran 20-15, hvilket var ganske fortjent og det kunne sagtens have været større.

I seneste kamp mødt vi Ringkøbing og ligesom vestjyderne, så var Rapid Bucuresti også klædt i bordeaux. Om det har nogen betyding skal vi lade være usagt, men Lysa Tchapchet blev topscorer mod Ringkøbing og efter 33 minutter bragte hun sig på 4/4 og havde ikke brændt sine seneste 14 skud. I samme periode havde vi vundet 5-0 og pludseligt var stillingen 15-25 efter 34 minutter. Fremragende start efter pausen. En af årsagerne til massakren de første 5-6 minutter var også Yara ten Holte, der med sin tolvte redning bragte sig på 46%. Ti minutter inde i 2.halvleg bankede Mie Højlund sin syvende scoring i kassen, hvor fire af dem var sat ind efter pausen. Det lignede en pause-te, der havde givet vores nr. 32 viiinger, så hun kunne bringe os foran med 30-20. Lidt ligesom 1.halvleg sneg der sig en periode ind, med lidt sjusk og mangel på koncentration. Til forskel fra 1.havleg, havde vi en noget større føring denne gang, men det var helt tydeligt noget, der irriterede Ole Gjekstad på bænken. En anden profil fra Ringekøbing-kampen, Helene Fauske kom også på banen søndag eftermiddag, og efter en teknisk fejl, så smadrede hun de to næste bolde i kassen, 22-34 efter 48 minutter. Hele truppen fik minutter og det lignede mere og mere en afklapsning af de rumænske værter. En 15-måls føring, 12 spillere på tavlen ud af 14, og en redningsprocent på 40%, så har du ingredienserne til en orange-fest i Rumænien, hvor vi 52 minutter inde i kampen var i total kontrol, og det handlede mest af alt om sejrens størrelse. Det blev en storsejr på 42-25 i en sand pragtpræstation.

Topscorer for Odense Håndbold blev Mie Højlund med 7 kasser!

Næste kamp er onsdag mod EH Aalborg, hvor Orange Power har arrangeret bustur som altid. Næste hjemmekamp er d. 29. januar og du skal skynde dig, hvis du skal finde din plads, da vi allerede nu har +2.000 billetter ude. Find dine billetter her! 

//Odense Håndbold

Del: