25. oktober 2024

Landsholdsupdate…

Odense Håndbold var endnu engang stærkt repræsenteret på de tre landshold, der i denne uge spiller Posten Cup i Larvik, Norge. 

Hele otte spillere var udtaget til deres respektive landshold, og skulle man tænke at spillerne kom til at savne hinanden i løbet af landsholdsugen, så skal de ikke savne alt for længe, da alle vores spillere mødes på tværs, i Posten Cup. Posten Cup eller Golden League Posten Cup spilles denne gang i Jotron Arena, I Larvik, Norge.

De udtaget spillere er:

Danmark: Helena Elver, Althea Reinhardt, Andrea Aagot Hansen, Mie Højlund og Elma Halilcevic.

Norge: Thale Rushfeldt Deila og Maren Aardahl

Holland: Yara ten Holte

De første kampe blev spillet i går, hvor resultaterne fordelte sig således:

Danmark – Holland 31-36

  • Værd at bemærke var, at alle Odense Håndbold-spillere foruden Althea Reinhardt og Yara ten Holte kom på måltavlen. Helena Elver blev kampens spiller og delte måltotal med hendes holdkammerat, Andrea Aagot Hansen, som lavede 3 mål. Mie Højlund lavede 2 mål og Elma Halilcevic lavede en enkelt.

Norge – Tyskland 32-30

  • Både Maren Aardahl og Thale Rushfeldt Deila kom på banen. Førstnævnte scorede ikke, men lavede en enkelt assist, hvorimod Thale fik scoret 4 gange.

De kommende dage bød på flere landskampe i Larvik før end at spillerne vendte snuden mod Odense. Resultaterne fordelte sig således:

Holland – Tyskland 23-27

Norge – Danmark 26-22

  • Fine præstationer hele vejen rundt, hvor især Helena Elver og Mie Højlund spillede flot angrebsspil.

Tyskland – Danmark 19-34

  • Flot præstation af Elma Halilcevic der med sine 6 scoringer var afgørende. Igen var Helena Elver her, der og alle vegne og så fik Andrea Aagot puttet 2 kasser i nettet.

Norge – Holland 33-35

Det var spændende at følge alle vores spillere i landskampspausen, men vi glæder os nu også til at se dem i den orange trøje igen, hvor de allerede d. 30. oktober spiller pokalkvartfinale mod København Håndbold kl. 18:30. Der vil være stor halloween arrangement inden, som du kan deltage i ved køb af børnebillet på: http://oh.eventii.dk

//Odense Håndbold

Del: