24. november 2025

Fra globalt til lokalt – 6. sæson i det bedste fællesskab

Virksomheden Randstad Danmark har i en håndfuld sæsoner været en del af Odense Håndbold. Verdens største leverandør af HR-ydelser med 38.000 kollegaer i 40 lande – heraf over 100 medarbejdere og 4 kontorer i Danmark – bruger samarbejdet til at bygge bro fra det helt globale til det helt nære og lokale.

“Det giver mening for os at være til stede i et stærkt, lokalt fællesskab som Odense Håndbold. Det matcher vores måde at arbejde på,” fortæller Trine Hemmingsen, Senior Sales Manager i Randstad. Trine bor selv i Odense, kører til Kolding for at stemple ind på kontoret, men har kunder i hele landet.

𝐇𝐞𝐦𝐦𝐢𝐧𝐠𝐬𝐞𝐧: 𝐃𝐞𝐭 𝐟ø𝐥𝐞𝐬 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐬𝐨𝐦 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞

Randstad rekrutterer specialister og ledere primært inden for finance, engineering og IT. De leverer også vikarer til produktion, lager og kontor, driver konsulentforretning med selvstændige konsulenter (bl.a. ingeniører og IT-specialister) og hjælper med outplacement i form af karriererådgivning ved opsigelser.

Netværket i Odense Håndbold bruges aktivt til at skabe relationer, forretning og nye muligheder.

Jeg inviterer kunder med i hallen, fordi fælles oplevelser gør dialogen bedre. Og fordi jeg er vild med håndbold. Det smelter sammen for mig: passion for sporten, stærke relationer og forretning. Det føles ikke som arbejde,” siger Trine Hemmingsen, der har været i branchen i 17 år, og tidligere selv har spillet håndbold i Odense-klubben DHG.

𝐅𝐚𝐠𝐥𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝 𝐢 𝐬𝐩𝐢𝐥: 𝐟𝐫𝐚 𝐛𝐚𝐧𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐥 𝐛𝐮𝐬𝐢𝐧𝐞𝐬𝐬

En “sjov case” for virksomheden og Odense Håndbold var, da Randstads erhvervspsykolog lavede personlighedsprofiler på stab og spillere i klubben, efterfulgt af en workshop om adfærd under pres og bedre samarbejde. Det var et interessant og sjovt samspil mellem partner og klub.

Der er nogle fantastiske mennesker i Odense Håndbold. Ikke kun staben og spillerne, men også de øvrige sponsorer i netværket. Jeg synes, det er et mega fedt fællesskab at være en del af. Og når det så også skaber noget forretning, så er det jo bare et plus,” siger Trine Hemmingsen, der fremhæver de internationale udebaneture og undergrupperne i netværket som steder, hvor relationerne går et spadestik dybere.

Det er vigtigt at bruge netværket aktivt. Så jeg lærer mennesket bag virksomheden at kende. Det er vigtigt for mig, når jeg skal anbefale dem videre i mit øvrige netværk. Det synes jeg vi gode til i Odense Håndbold.

Trine Hemmingsen er desuden en del af Odense Håndbolds ambassadørgruppe, hvor hun – sammen med et bredt udsnit af partnere – arbejder for at udvikle klubben, byde nye sponsorer velkommen og styrke fællesskabet i netværket.

//Odense Håndbold

Del: