Euforien og spændingen fra slutfløjtet i Erd Arena den 29. april mod FTC sad stadig i kroppen, da vi torsdag middag drog mod Budapest.
250 med orange hjerte havde taget turen med os og skulle være med til at skrive historien om vores europæiske eventyr i EHF Final4.
Allerede fra spillerpræsentationen i MVM Dome fredag aften mærkede vi spændingen, glæden og ikke mindst stoltheden over at være en del af det, vi så længe har kæmpet for.
Lørdag i Budapest betød én ting – og KUN én ting: semifinale.
Franske Metz var uger forinden trukket op af bowlen som vores modstander. Et hold, som endnu ikke havde tabt en kamp i deres sæson, og som på forhånd allerede var blevet franske mestre i den hjemlige liga.
De gulklædte ”drager” var – ligesom os – mødt talstærkt op og fyldte det modsatte hjørne komplet i gult.
Kampen bliver en, vi sent vil glemme. En kamp, hvor vi i perioder spiller verdensklasse håndbold, men også en kamp, hvor vi i dele af den mangler rytme, skarphed og træffer de forkerte beslutninger.
Værst står det til efter knap 38 minutter, hvor vi er bagud med hele 7 mål, og det hele ser sort ud.
Men… det handler om tro, og den fandt vi.
Med seks scoringer i træk og en stærk defensiv får vi vendt det hele på hovedet og sendt presset over på Metz.
I kampens sidste minut står alt stille. Metz er i angreb, ikke én i orange sidder ned, Lunde og en stærk defensiv vogter målet med deres liv.
60 minutter er gået. 27-27 på tavlen. Vi skal i ekstra tid.
De næste 2×5 minutter bliver magiske.
Katrine Lunde lukker af, Anna Grundtvig lobber elegant bolden ind i det franske mål til 29-31. Slut.
Vi er i EHF Champions League-finalen… FINALEN!
Euforien bryder ud på banen, det orange hjørne er i ekstase og overtager lydmæssigt MVM Dome for en stund. Historisk!
Søndagens modstander er ikke hvem som helst.
Vi står over for Győr, som vi i denne sæsons gruppespil også var i pulje med. Her tog vi en sejr hver i de to indbyrdes opgør – så der var lagt op til en intens finale.
Spurgte man ind til favoritværdigheden rundt omkring i verden, var den orange del nok marginal. Ikke desto mindre: Alt kan ske i finaler.
I en voldsom kulisse gik vi på banen med troen på, at der var noget at hente i denne finale.
Vi kommer desværre rigtig skidt fra start og mærker det enorme tryk, som både Győr og store dele af MVM Dome lægger.
Den svære start – med både 6- og 7-målsføringer til Győr – bliver en hæmsko resten af kampen.
I flere omgange kæmper vi os tilbage på -2, men tættere kommer vi desværre aldrig på EHF Champions League-trofæet.
Vi går fra banen med æren i behold – og med den realitet, at vi gav alt, hvad vi havde i sæsonens sidste europæiske 60 minutter.
Et ydmygt, orange tak til alle, som har bakket os op på vores europæiske rejse.
I Sydbank Arena, på udebane, i stuerne, i Budapest – samt alle de andre steder, I har vist jeres ubetingede støtte fra.
Vi er ærgerlige, men stolte!
Allerede nu har vi fokus på DM-finalerne, hvor vi på torsdag hjemme tager imod Team Esbjerg i den første kamp om guldet.
Vi ses i Sydbank Arena.
// Odense Håndbold