Vi er glade for at kunne byde Loyalty Key velkommen som ny samarbejdspartner i Odense Håndbold, hvor de indtræder i hovedsponsorgruppen sammen med Red Bull, AL Sydbank, Det Faglige Hus og 5E Byg.
Som du nok allerede har set, er den københavnske fintech-virksomhed blevet en synlig del af både spillertrøjerne, sponsornetværket og oplevelsen omkring Odense Håndbold. Loyalty Keys loyalitetsprogram Cashback i partnerskab med Visa vil pryde fronten af spillertrøjerne, mens samarbejdet samtidig skal skabe nye fordele for fans og tilskuere i AL Sydbank Arena.
Administrerende direktør i Odense Håndbold, Lasse Honoré, glæder sig over at kunne byde Loyalty Key velkommen i hovedsponsorgruppen:
Vi er stolte af at få en ny stor sponsor med ombord som Loyalty Key, der har skabt en stærk position inden for fintech i Danmark, og vi ser et rigtig godt match mellem vores to forretninger. Samtidig kommer de med nogle spændende muligheder for at skabe konkret værdi for vores fans i form af cashback, så partnerskabet bliver noget, man ikke bare ser – men også får glæde af som fan.
Loyalty Key står bag nogle af Danmarks største cashback- og loyalitetsprogrammer og forbinder i dag hundredtusindvis af danske forbrugere med fordele hos mere end 2.000 butikker i Danmark. Gennem Cashback i partnerskab med Visa, får medlemmer penge tilbage, når de handler hos tilknyttede butikker med Visa – og med det nye samarbejde bliver det også muligt at få cashback i AL Sydbank Arena i forbindelse med Odense Håndbolds hjemmekampe.
Lasse sætter ord på nogle af de greb, som fans og tilskuere i hallen vil opleve:
For os er et stærkt partnerskab mere end et logo på en trøje. Sammen med Loyalty Key får vi mulighed for at give vores fans noget ekstra, når de kommer i hallen – både gennem cashback, særlige aktiveringer og fordele omkring vores produkter. Det håber vi kan være med til at skubbe endnu flere til at komme i hallen og få gode oplevelser.
Også hos Loyalty Key glæder de sig over det nye samarbejde med Odense Håndbold – Nikolaj Veje, COO & Co-Founder i Loyalty Key sætter ord på samarbejdet:
Odense Håndbold er en stærk klub, der både præsterer på banen og har opbygget en imponerende position i dansk håndbold. Samtidig har de skabt et stærkt fællesskab omkring holdet, fansene og klubben, som rækker ud over det sportslige, og som vi rigtig gerne vil være en del af. Vi glæder os til at gøre cashback til en aktiv del af kampoplevelsen og skabe nye initiativer sammen med Odense Håndbold.
Vi glæder os til samarbejdet med Loyalty Key.
Yderligere information kan indhentes hos:
Administrerende direktør i Odense Håndbold, Lasse Honoré, tlf. 2246 4097.
Marketingchef i Loyalty Key, Louise Udsen, tlf. 3118 8560.