22. marts 2023

Optakt: Team Esbjerg-Odense Håndbold…

På trods af at grundspillet er afgjort, så er der stadigvæk meget på spil i aftenens topbrag mod Team Esbjerg.

Det er Danmarks to, med afstand, bedste hold der mødes i Blue Water Dokken i aften, når vi gæster grundspillets nr. 2 fra Team Esbjerg. Det er en kamp fra den absolutte top, ikke bare i Danmark, men i verden.

Hvis vi vender blikket mod aftenens modstander fra Team Esbjerg, så er det et udmærket hold. Det er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, for Esbjerg er et hold fra den absolutte top, i europæisk håndbold. Stjerner som: Henny Reistad og Nora Mørk pryder holdkortet, alt imens de ledes af den danske landstræner Jesper Jensen.

Spoler vi tiden tilbage til d. 4. januar 2023, da bragede vi sammen med Esbjerg i et fyldt Sydbank Arena, som endte i en pointdeling efter et intenst opgør. Begge hold lå på daværende tidspunkt efter Ikast Håndbold i tabellen, men i dag, er situationen en lidt anden. Vi slutter på grundspillets 1. plads og Esbjerg som nr. 2. Esbjerg er, ligesom os, ubesejret de seneste 10 kampe i danske liga, og det har blandt andet været over modstandere som: Ikast, København og Nykøbing/Falster. Det er blandt andet kommet i stand ved hjælp af ligaens næstbedste forsvar- og angreb. Esbjerg har i denne sæson scoret 31 mål i snit, som er cirka 0,5 mindre end os pr. kamp. De seneste 10 kampe har Esbjerg forsvaret toppræsteret, hvor det orkestreres af den danske landsholdsspiller Kathrine Heindahl, men måske vi skal et skridt længere ind før vi finder årsagen. Keeper Anna Kristensen skiftede i starten af året til Esbjerg fra Viborg HK, og hun har i særklasse været med til at løfte det defensive niveau. Det har givet hende en landsholdsudtagelse, og med en redningsprocent på 34,5%, og en succesrate som den Anna Kristensen har kørende, så forstår man det godt. Alt i alt kunne man nævne mange store stjerner, så der er ikke andet at sige end at vi skal levere endnu en toppræstation for at få de 2 point.

En af de rutinerede kræfter i vores trup, Ayaka Ikehara, har stået i mange store kampe i hendes karriere. Hun har også stået overfor Esbjerg i mange kampe, men alligevel vil de opgør altid være noget specielt…

“Selvom intet er på spil, vil vi vinde. Jeg tror, ​​det betyder noget, at vores forsvar arbejder godt frem i banen mod Esbjerg. Vi skal tage en masse spilstop og fokusere på forsvaret først. Kan vi stoppe Esbjergs hurtige kontraangreb, tror jeg, vi kan komme ind i en god rytme og spille godt. Det har altid været en hårde og svære kampe mod Esbjerg, rigtige topkampe. De er meget dygtige og har et rigtig godt hold. Det bliver en meget hård kamp for os, men vi er klar til at slå Esbjerg!”

Om sin egen sæson fortæller Ayaka…

“Jeg har spillet mange kampe i denne sæson, heldigvis uden større skader. Det er vigtigt for mig, og jeg er glad for at kunne kæmpe sammen med pigerne. I de resterende måneder vil jeg gøre mit bedste for at dele mange sejre og glæder med dem, Odense-fans og tilhængere.”

Vi glæder os usigeligt meget til topkampen i Esbjerg. Et opgør vi altid gerne vil vinde og som vi meget gerne vil have 2 point med hjem fra. Kampen fløjtes i gang kl. 19.00 i Blue Water Dokken, og kan følges på vores Instagram.

//Odense Håndbold