Viborg HK-vej til slutspillet: Viborg HK sluttede grundspillet af som nr. 5. En placering som stemmer godt overens med deres sæson indtil videre. Det har været stabilt, hvor de på deres gode dage har kunnet bide skeer med alle, men stadig har et lille stykke vej op til top-3, på trods af 2 sejre over Ikast Håndbold. Viborg er et utroligt stabilt hold, hvor man kun kan tale om én svipser i grundspillet, som var et skuffende nederlag til Ringkøbing Håndbold. De har været bedst på hjemmebane, hvor udebanen har været lidt svagere, dog med en lille overvægt af sejre. Viborg sluttede grundspillet stærkt af med 15 point i 10 kampe, og den form tog de med sig i slutspillet, hvor de slog Nykøbing/Falster Håndbold 25-24 i et nervepirrende opgør.
Seneste opgør 11-01-23 Odense Håndbold 26-22 Viborg HK: Sidst vi mødte Viborg HK, havde vi rigtig stor held med at lukke deres etablerede angrebsspil. Godt hjulpet af Althea i målet holdt vi Viborg nede på 10 scoringer før pausen. Det gav en del kontramål, i en kamp hvor der var relativt få mål. Helt generelt var det en meget lige kamp, hvor det var de små marginaler og truppernes bredde som blev afgørende. Et billede der sagtens kunne gentage sig i aften.
Hold øje med: Ida Marie Kaysen. Den 19-årige keeper er blevet kastet for løverne i slutspillet efter Mathilde Junckers graviditet. Det har stille Ida Marie med et kæmpe ansvar, hvor hun ikke blot har ansvaret for den, måske, vigtigste position på banen, men hun er også mere eller mindre alene om ansvaret. Hun fik dog en fin ”debut” mod Nykøbing/Falster Håndbold, hvor hun med en redningsprocent på 29% var medvirkende til Viborgs’ sejr.
Dione Housheer var en af mange oplevelser i søndagens kamp, og det var tydeligt at mærke vigtigheden af sejren.
”Søndagens sejr var en stærk holdpræstation. Alle spillere, hver og en, holdt koncentrationen igennem 60 minutter og derfor var vi i stand til at hive et stærkt resultat med hjem. Vi satte os nogle mål for begge halvlege og det syntes jeg virkeligt du kunne se i 60 minutter. Det er noget vi kan tage med til næste kamp”
Den senest måned har været lidt op og ned, men nu er vores nr. 48 virkeligt ”back on track”.
”Jeg føler mig rigtig godt tilpas i øjeblikket. Der har været lidt små problemer den sidste måned, men nu kan jeg virkeligt sige at jeg er ”back on track”. Jeg er glad for at jeg kan hjælpe holdet, så meget så muligt. Vi er en i en periode hvor alle kampe gælder, så jeg ser meget frem til spille de her kampe, med det her hold!”
Viborg HK har momentum i øjeblikket, og det er ikke gået ubemærket hen.
“Viborg er et hold med momentum i øjeblikket. Foruden det, så har de dygtige spillere, med individuelle kvaliteter, som vi skal være forberedte på. I kampen bliver det altafgørende at starte med en god defensiv organisation. Hvis vi lykkedes med en god defensiv organisation- og hjælpe vores keepere, så får mulighed for at løbe kontra. Det hold som kan minimere deres fejl og have den højeste koncentration, har en god mulighed for at vinde. Vi vil i hvert fald gøre ALT for at sikre 2 point!”
//Odense Håndbold