I aften tager vi imod Skanderborg Håndbold, og selvom ingen kampe er lette i Danmarks bedste kvindeliga, så er agendaen klar for i aften: ”Vi skal have en sejr” over ligaens sidsteplads.
Skanderborg Håndbold ligger sidst. Det østjyske hold syd for Aarhus har haft en svær sæson. De seneste 10 kampe har budt på 2 point, og tilføjer du ét mere, så har det antal point Skanderborg har fået i 14 kampe. Bemærkelsesværdigt, så har Skanderborg hentet alle deres point på udebane, hvor de bla. har slået SønderjyskE og fået remis mod Horsens Elite. Det gør dem til et stærkt hold på fremmede gulv, men kigger man lidt nærmere, så stikker problemerne dybere. Skanderborg Håndbold lukker 30 mål ind i snit og scorer selv 24. Det giver sig selv, så får man ikke mange point. De har haft utroligt svært ved at lukke af bagtil, og særligt de tekniske fejl har givet modstanderne for mange ”nemme” mål. Noget der springer i øjnene, når man kigger Skanderborg Håndbold efter, så er det en god 1.halvlog og en meget svær 2.halvleg. Kun én gang i de seneste 10 kampe har de været bagud med mere end to mål ved pausen, og i tre af kampene har de været foran. Til gengæld har de haft det svært i 2.halvleg, hvor de i snit taber med 7,5 mål pr. kamp. Derfor kunne noget tyde på, at vi skal dosere kræfterne rigtigt.
Aftenens duel:
I aften byder duellen på en rigtigt fløj-duel. Venstre fløj for Skanderborg Håndbold har haft en flot sæson med 77 mål i 14 kampe, og en scoringsprocent på 70%. Hun er særligt vigtig i kontrafasen, hvor hun bidrager med de ”nemme” mål, og de er vigtige når Skanderborg har så svært ved at score, i det etablerede spil.
På den anden side har vi Bo Van Wetering, som i denne sæson har været flyvende for os. Hun har banket 53 mål ind, og er meget vigtig i kontrafasen. Derudover har hun bidraget med bevægelse i forsvaret, hvor hun altid er garant for at dække offensivt op, og forstyrre modstandernes angreb.
Vi glæder os til at byde jer velkommen tilbage i Sydbank Arena, og du kan stadig sikre dig billetter her!
//Odense Håndbold