15. februar 2023

Optakt: Odense Håndbold-Ikast Håndbold…

I aften brager vi sammen med Ikast Håndbold, i Sydbank Arena, i et sandt topopgør, hvor vi kan cementerer vores 1. plads i kvindeligaen.

Det er anden gang vi brager sammen med Ikast Håndbold efter julepausen. Sidst vi mødt dem lå holdet fra Midtjylland nr. 1, men tager man er kig på stillingen nu, så viser den noget andet.

Sidst vi mødt Ikast Håndbold, var i et sandt nytårsbrag, i Santander Cup kvartfinalen. Det foregik i Ikast, hvor vi hev en 21-17 sejr, samt en plads i final 4, med tilbage til Odense. Dengang lå Ikast Håndbold nr. 1 i kvindeligaen og havde ikke sat mange point til. Nu er tingene ændret en smule, og Ikast er gledet ned som nr. 3, hvor vi som bekendt, har nappet 1. pladsen. Det skyldes blandt andet to nederlag til Silkeborg/Voel Håndbold og SønderjyskE Håndbold, hvor de fornødne marginaler ikke var med Ikast-mandskabet. Det er dog ikke det forsvarsmæssige at Ikast bøvler med. For her, er de stadig de bedste i kvindeligaen. Kun 23 mål lukker de ind i snit, og det skyldes blandt andet keeperparret Jessica Ryde og Andrea Austmo, som tilsammen har en redningsprocent på, imponerende 37%. Nogle gange kan det bedste forsvar være angreb. Noget kunne tyde på at det er tilfældet for Ikast Håndbold. For alt imens Jessica Ryde og Andrea Austmo modtager roser for deres målmandsspil (med rette), så spiller angrebet en stor rolle i den stærke defensiv. Ikast Håndbold er nemlig det hold i kvindeligaen der laver færrest tekniske fejl. Kun 9 i denne sæson, som betyder at de er det hold, som modtager færreste kontra imod, hvilket giver deres defensiv gode forudsætninger.

Forsvarskrumtap Rikke Iversen ser frem til opgøret mod Ikast Håndbold og mener ikke at nederlaget til FTC i Champions League bliver et problem…

“Vi skal arbejde med målmændene og være dygtige til at springe i vinkler, så vi kan flytte dem. Jeg tror ikke kampen mod FTC bliver et problem. Nu er det en ny kamp, nye målmænd og en ny modstander, så jeg syntes ikke vi kan sammenligne med kampen i sømdags. Og så kan man sige, at vi har forhåbentligt brændt alle de frie chancer vi skulle i søndags, så i aften sætter vi dem i kassen!” 

Ikast Håndbold er kendt for at komme med et stort tryk i den første fase. Noget Rikke ved de skal være opmærksomme på…

“Vi ved de kommer med et stort pres, især i deres første fase, så det skal vi være klar på. Samtidigt har de et godt sammenspil mellem deres dygtige bagspillere som vi skal have stoppet. Så jeg tror det bliver en meget fysisk kamp, hvor jeg håber at vi kan få lov til at tackle hårdt.” 

Vi håber at Rikke og resten af forsvaret får lov at tackle hårdt, og så glæder vi os til at byde jer velkommen i Sydbank Arena.

//Odense Håndbold