Sikke en kulisse og sikke en kamp. 2.234 tilskuere havde fundet vej til Sydbank Arena denne lørdag aften, og foruden en fantastisk håndboldkamp, da kunne de opleve en kulisse i international topklasse. Godt hjulpet på vej af vores gæster fra Györ, som var særdeles festlige.
Vender vi blikket mod kampen, så fik den perfekte start. Forsvaret stod godt, der var god bevægelighed og der blev tacklet igennem! Det hjalp Martina inde i målet, hvor hun i den grad var med til at give os en god start. Det kontante forsvar fik de ellers rutinerede Györ-spillere til at lave mange tekniske fejl og det udnyttede Bo Van Wetering til stillingen 5-1 efter 7 minutter. Herefter blev kampen mere lige. Vi spillede 7 mod 6, med stor effekt offensivt, men det kom også til at koste lidt defensivt. Ana Gros voldte os problemer, og efter Stine Oftedal var kommet på banen skabte det større rum til den skudstærke back. Men vores 7 mod 6-spil lykkedes. Vi havde stor held med indspillende til stregen og Györ havde svært ved at finde løsningerne. Når vi ikke kunne spille den ind, så varierede vi flot til Lois Abbingh som kom i fart eller Helena Elver der fandt de små rum. Det gav Györ en række udvisninger, som blev dyrt frem mod pausen. Maren Aardahl til stillingen 17-12.
Når man møder et klassemandskab som Györ, så er én halvleg sjældent nok. Efter pausen kommer vi fint ud, men skarpheden bliver et problem. Vi står stadig fint i forsvaret, men brændte chancer bliver dyrt i den anden ende, når man spiller 7 mod 6. Efter 40 minutter er Györ kommet på 19-17 og vi kæmper lidt med det. Sydbank Arena bærer os dog frem, og vi begynder så småt at finde fodfæste igen. Vores 7 mod 6 spil fungerer bedre og Lois Abbingh er tilbage i afslutterens rollen. Efter 53 minutter er vi foran med 26-24 og man sidder med følelsen af vi er ovenpå. Vi må desværre konstaterer at vi kun laver 1 mål de sidste 7 minutter, og det tager Györ fordel af og vinder 27-29, i en kamp hvor man syntes vi havde fortjent mere.
Topscorer for Odense Håndbold blev Lois Abbingh og Bo Van Wetering med 6 kasser!
Det var den første af to kvartfinaler, så intet er afgjort endnu. Det var en på mange måder kanon præstation på banen, som var godt hjulpet på vej af et dejligt medlevende publikum. Tak for opbakningen og vi glæder os til at se jer 10 maj, mod Aarhus United.
//Odense Håndbold