07. januar 2023

Nedtakt: Det blev spændende til sidst….

Det lignede længe en kamp vi havde fuldstændigt styr på. Men en lidt ukoncentreret sidste periode gjorde kampen unødigt spændende.

Så ruller champions league bolden igen, og hvor er det dejligt at være tilbage i kvindehåndboldens fornemmeste turnering. For anden gang på bare 3 dage, samler vi over 2.000 tilskuere i Sydbank Arena, og den opbakning kan mærkes!

De første 10 minutter bliver der lavet mange fejl. De to målmænd står også godt, bag et ar stærke forsvar, men fejlprocenten og udnyttelsesprocent hos de to hold var for lav. Men med en duo som Mie Højlund og Dione Housheer, så har man på fornemmelsen at det ikke kan gå helt galt. De fik flere gang vist prøver på deres individuelle- og relationelle færdigheder og efter 12 minutter bragede Housheer den i nettaget til 7-4. Trine Pedersen var også fremragende i dag. Hun var kile til uro, og havde et vurderingsspil af international klasse, hvor hun flere gange fik sat de rigtige afleveringer eller puttet boldene i kassen. Vi går til pause foran, fortjent, 14-11.

Igennem hele kampen var hollandske Bo Van Wetering flyvende. Hun lignede virkeligt en der havde glædet sig til at spille i Sydbank Arena, og med største selvfølgelighed lagde hun bolden gennem benene på Cleopatre Darleaux i Brest-mål til stillingen 17-14 efter 40 minutter. Derefter kørte vi de franske stjerner over. 23-17 efter 48 minutter, og vi lignede et hold på sikker kurs. Men de sidste 10 minutter forløb en kende ukoncentreret, og frem mod kampens slutning blev det spændende. Jenny Carlson og Kobylinska fandt deres fødder og gjorde ondt på os i slutningen. Men vi vinde fortjent 25-24.

Kampens topscorer blev, kampens spiller Bo Van Wetering og Dione Housheer med 6 kasser!

Næste hjemmekamp er allerede d. 11 januar mod Viborg HK. Du kan købe dine billetter på odensehaandbold.dk

//Odense Håndbold