Den officielle fanklub for Odense Handball Club ændrer navn til ”Inferno Odense”.

Baggrunden for navneændringen er for i større omfang at matche Odense Håndbolds officielle navn. I daglig tale vil fanklubben benævnes “Inferno”, og i forbindelse med navneændringen vil fanklubben også få lavet nyt logo.

Hos Odense Håndbold er der mange ambitioner til den nye sæson, og det kræver en fanklub, der kan matche projektet ift. den fanmæssige tilgang. Der er og forventes større interesse omkring Odense Håndbold, og flere fans melder sig allerede nu på banen. Inferno Odense har bare indenfor det seneste år oplevet en medlemsstigning på omkring 90%.

Hos både fanklubben og Odense Håndbold ser man meget frem til den kommende sæson, hvor der er store forventninger efter oprustningen af både landsholdsspillere og udenlandske stjerner. Nogle af forventningerne udløses til den første kamp mod Aarhus United. Du kan sikre dig en billet til denne kamp her:

https://odensehaandbold.safeticket.dk/events/33284-Odense_Haandbold_-_Aarhus_United/

Yderligere information om navneændringen, fanklubben og medlemskab kan indhentes hos:
Formand for Inferno Odense, Anne-Marie Paasch Almar, tlf. +22 12 34 52
Kasserer for Inferno Odense, Tom Bucholz, tlf. +20 22 38 54

Foto: Midlertidigt logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *